Højesteret har fastslået, at eftergivelse af et kommanditselskabs bankgæld i fremmed valuta udløser skattepligtig kursgevinst hos kommanditisterne, uanset at de har indbetalt deres resthæftelse fuldt ud. Sagen udsprang af et K/S, der finansierede et skibskøb i USD. Efter kraftigt værditab blev skibet solgt, og banken eftergav den resterende gæld. Landsskatteretten fritog først kommanditisterne for beskatning ud over resthæftelsen, men dette blev underkendt ved domstolene.
Højesteret lagde vægt på transparensprincippet: Et K/S er ikke et selvstændigt skattesubjekt, og kursgevinster og -tab opgøres hos deltagerne. Det er derfor uden betydning, om den enkelte kommanditist har opnået en gevinst på sin personlige forpligtelse over for selskabet, eller om resthæftelsen er indbetalt. Efter kursgevinstloven foreligger der en skattepligtig kursgevinst i fremmed valuta, når selskabets gæld eftergives.
Retten afviste desuden, at Den juridiske vejledning kunne føre til skattefrihed, når vejledningens retsopfattelse klart stred mod lovgrundlaget. Skattemyndighederne var derfor både berettigede og forpligtede til at foretage beskatning. Afgørelsen skærper risikobilledet for investorer i K/S-strukturer med valutalån og understreger behovet for at indregne potentielle skatteeffekter ved gældsrekonstruktioner, herunder at gennemgå finansiering, valutaeksponering og hæftelsesvilkår i lyset af kursgevinstloven.
