Vurderingsankenævnet har annulleret Vurderingsstyrelsens ekstraordinære genoptagelse af en skatteyders ejendomsvurderinger. Myndigheden havde fejlagtigt anset borgerens henvendelse om ejendomsværdiskat for en anmodning om genoptagelse, og adgangen til at handle af egen drift var samtidig ophørt.
Sagens kerne
Vurderingsstyrelsen genoptog vurderinger for bl.a. 2012, 2014, 2016, 2018 og 2019 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, som giver adgang til ekstraordinær genoptagelse ved væsentlige faktiske fejl i vurderingsgrundlaget og en ændring på mindst 15 procent. Begrundelsen var, at ejerboligværdien ikke var indregnet, hvilket muliggjorde en højere vurdering.
Skatteyderen havde imidlertid alene søgt hjælp til korrekt opkrævning af ejendomsværdiskat og havde ikke udtrykkeligt anmodet om genoptagelse. Trods dette sendte Vurderingsstyrelsen forslag og siden afgørelse om forhøjelser. Afgørelsen for 2008 og 2010 blev afvist af ankenævnet, da skatteyderen ikke var ejer i de år.
Retsgrundlag og konsekvenser
Ankenævnet lagde vægt på, at en generel henvendelse ikke er en anmodning om genoptagelse. Myndigheden havde heller ikke afklaret, om borgerens henvendelse skulle forstås som en sådan anmodning. Dermed var der tale om genoptagelse af egen drift, hvilket ikke længere var hjemlet efter 1. november 2020 i medfør af styresignalet SKM2020.295.VURDST.
Konsekvensen blev, at de forhøjede vurderinger for 2012, 2014, 2016, 2018 og 2019 blev annulleret. Afgørelsen skærper praksis: Myndigheder skal sikre klar hjemmel og eksplicit samtykke ved genoptagelse, og borgere bør afgive en tydelig skriftlig anmodning, hvis de ønsker genoptagelse. Sagen illustrerer endvidere kravene til korrekt sagsoplysning, bevisvurdering og myndigheders pligt til at respektere ophør af adgang til at handle af egen drift.
