IRRD indfører et fælles EU-regime for genopretning og resolution af forsikrings- og genforsikringsselskaber fra 30. januar 2027 uden overgangsperiode. Ordningen kræver forhåndsplanlægning, styrker krisehåndteringen og skal beskytte forsikringstagere, finansiel stabilitet og de offentlige finanser.
Implementering og myndighedsroller under IRRD
Som minimumsharmonisering giver direktivet plads til strammere nationale regler, men Danmark sigter mod tæt tilpasning. Forventningen er en ny selvstændig lov, ændringer i forsikringsvirksomhedsloven og justeringer i reglerne om garantifonden, om end tidsplanen kan skride.
Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet bliver fælles resolutionsmyndighed med ansvar for planlægning og gennemførelse. Parallelt udarbejder EIOPA tekniske standarder og retningslinjer, herunder RTS og ITS, som underbygger ensartet anvendelse. Se Direktiv (EU) 2025/1 på EUR-Lex. Læs EIOPA-materiale på eiopa.europa.eu og eiopa.europa.eu.
Forhåndsgenopretningsplaner og proportionalitet
Udvalgte virksomheder efter størrelse, risikoprofil og grænseoverskridende aktivitet skal udarbejde og vedligeholde forhåndsgenopretningsplaner med klare triggere, mulighedskatalog og governance samt opdatere dem mindst hvert andet år.
Kravet supplerer – og forudgår – de genopretningsplaner, der indsendes ved brud på solvens- eller kapitalkrav efter Solvens II art. 138. Planerne gennemgås af Finanstilsynet, som kan kræve yderligere oplysninger og tilpasninger.
Resolutionsplaner, værktøjer og beskyttelsesprincipper
Myndighederne udarbejder resolutionsplaner for udvalgte enheder og koncerner. Planer aktiveres ved failing or likely to fail, når tilsynsmæssige eller private foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og når offentlig interesse tilsiger resolution; fokus er på at sikre kritiske funktioner.
Værktøjer omfatter solvent run off, aktivadskillelse, broenhed samt nedskrivning og bail in, underlagt princippet om ingen kreditor værre stillet end ved almindelig insolvens. Praktisk kræver regimet styrket governance, databeredskab, kontraktklausuler under ikke-EU ret og tæt grænseoverskridende koordinering.
