Søren Hilbert
Jesper Fahlgren
Elisabeth Bekke Kjær
Emma Fröderberg Shaiek
Malene Reinertsen
Kaja Oftedal
Sara Lindén Mickelsson
EU-Kommissionen foreslår en samlet EU-udbudsforordning, der erstatter de tre nuværende udbudsdirektiver med ét direkte gældende regelsæt. Forslaget sigter mod mindre kompleksitet, mere forhandling, øget kvalitetsfokus og en tydeligere brug af offentlige indkøb som strategisk redskab, herunder sikkerhed, bæredygtighed og social ansvarlighed.
Ny EU-udbudsforordning med færre procedurer og større forhandlingsrum
Antallet af procedurer foreslås reduceret til tre: et åbent udbud med mulighed for forhandling, en forenklet dynamisk procedure med forhandling samt en innovationsprocedure. Formålet er at give ordregivere større fleksibilitet til at optimere resultater gennem dialog med markedet.
Den markedsnære tilgang skal samtidig lette den praktiske anvendelse og skabe mere gennemsigtighed i valg af proces. Forhandlingsmuligheden forventes at hæve kvaliteten af tilbud og understøtte bedre kontraktopfyldelse.
Kvalitetsbaseret tildeling og politiske målsætninger i udbud
Mindst 30 % af evalueringen skal baseres på kvalitetskriterier, og 50 % for arbejdskraftintensive kontrakter. Laveste pris bliver dermed undtagelsen, og leverandører, der kan dokumentere merværdi, stilles relativt stærkere.
Offentlige indkøb fremhæves som instrument til at fremme sociale hensyn, ordentlige arbejdsvilkår samt miljø- og klimamål. Disse hensyn kan få øget vægt i både udelukkelsesgrunde, udvælgelse og tildeling.
Sikkerhed, modstandsdygtighed og europæisk præference
Forslaget indfører et kapitel om sikkerhed og økonomisk robusthed. Ordregivere får udtrykkeligt grundlag for at vurdere ejerskab, kontrol og finansiering ved risiko for utilbørlig tredjelandsindflydelse samt eksponering for tredjelandslovgivning, der kan kompromittere fortrolighed eller leverance.
Den europæiske præference giver adgang til at begrænse deltagelse til EU og aftaledækkede lande, stille oprindelseskrav, anvende evalueringspræferencer og afvise tilbud, hvis andelen af varer fra gruppen er under 50 % af kontraktens værdi. Tiltagene er frivillige, men Kommissionen kan via delegerede retsakter gøre dem påkrævede over for visse tredjelande.
Lær om udbudsloven og effektive udbudsprocesser på praktisk kursus
Læs mere her →Rammeaftaler, digitalt marked og ikrafttræden
Rammeaftalers maksimalvarighed strammes til tre år ved én leverandør og fem år ved flere, med mulighed for undtagelse ved særlige grunde. Dette skal modvirke langvarige låsninger og fremme konkurrence.
En elektronisk egnethedstjeneste og en fælles digital udbudsplatform skal automatisere kontrol af udelukkelsesgrunde, udvælgelse og oprindelse efter once-only princippet. Det forventes at reducere administrative byrder betydeligt.
Som forordning vil reglerne være direkte gældende og dermed harmonisere markedsadgangen på tværs af EU. Ikrafttræden foreslås 20 dage efter offentliggørelse og anvendelse to år senere, med forventet tidligst gældende fra efteråret 2029, afhængigt af forhandlingerne.
