Fra 1. januar 2026 har visse boliglejere ret til at etablere ladepunkt uden for det lejede, hvis de har parkeringsret på ejendommen. Retten bygger videre på Højesterets afklaring af, at lejers ændringsret kun omfatter indgreb inde i det lejede, og indfører en særskilt adgang til udeforliggende ladepunkter med klare betingelser, risikofordeling og snævre undtagelser. For udlejere er sondringen mellem, hvornår opsætning skal tåles, kan nægtes eller skal nægtes, afgørende for at undgå misligholdelse.
Rettigheder til ladepunkter og afgrænsning af ændringsret
Højesteret fastslog i 2025, at lejers ændringsret ikke rækker uden for det lejede. Lovændringen i boliglejeloven giver nu – uafhængigt af ændringsretten – en positiv adgang for lejere med parkeringsret til at etablere ladepunkt på ejendommen, men med forskellig rækkevidde afhængigt af parkeringsrettens karakter.
Loven skelner mellem tre lejersituationer:
- Lejer med eksklusiv ret til en bestemt parkeringsplads på ejendommen kan opsætte et eksklusivt ladepunkt på den pågældende plads.
- Lejer med generel adgang til parkering på ejendommen kan opsætte et ladepunkt, men det skal være fælles for alle beboere; udlejer skal som udgangspunkt kun tåle ét ladepunkt pr. 10 pladser og kan udpege placeringen.
- Lejer uden parkeringsret har ingen ret til at opsætte ladepunkt.
Udgifter, hæftelse og risikofordeling
Alle omkostninger ved etablering, drift og fjernelse er udlejer uvedkommende. Lejer bærer den økonomiske og praktiske risiko og kan ikke opnå udvidede brugsrettigheder via etableringen; et fælles ladepunkt skal være både fysisk og betalingsmæssigt tilgængeligt for øvrige beboere. Lejer kan ikke disponere over ejendommens uudnyttede strøm – nødvendig kapacitet må etableres og finansieres af lejer.
Lejer er erstatningsansvarlig for skader forårsaget af ladepunktet, også over for tredjemand. Udlejer kan kræve sikkerhed for potentielle erstatningskrav og reetablering; krav om sikkerhed skal fremsættes senest én måned efter lejers varsling, ellers bortfalder kravet. Kun ladeoperatører må installere og senere reetablere; aftaler mellem lejer og operatør binder ikke udlejeren.
Betingelser, frister og reetablering
Lejer skal varsle udlejer mindst tre måneder før opsætning, så udlejer kan fastsætte sikkerhedens størrelse inden én måned. Lejer skal stille den krævede sikkerhed senest to måneder efter varslingen. Fristerne kan suspenderes, hvis udlejer må varsle arbejder over for andre lejere som følge af installationen.
Lejer skal reetablere ved fraflytning, og udlejer kan betinge opsætning af sikkerhed for disse omkostninger. Placeringen skal være på parkeringsarealer, som er tilknyttet ejendommen, og installationen skal være lovlig og myndighedsgodkendt; ulovlige installationer kan efter omstændighederne begrunde opsigelse eller ophævelse.
Dyk ned i de komplekse regler for almene boliger på 2-dages kursus
Læs mere her →Nægtelse og grænser for udlejers pligter
Udlejer skal nægte opsætning på fredede ejendomme efter bygningsfredningsloven. Giver udlejer alligevel tilladelse, kan en efterfølgende ophævelse med krav om reetablering indebære misligholdelse og mangelsansvar. Loven er beskyttelsespræceptiv og kan ikke fraviges til skade for lejer.
Udlejer kan nægte installation ved byggetekniske eller brandmæssige hindringer, ved væsentlige arkitektoniske hensyn på bevaringsværdige ejendomme, ved strid med tinglyste servitutter (stiftet før 9. oktober 2025) eller ved konflikt med offentlige forskrifter. Manglende kapacitet kan begrunde afslag, men ikke hvis lejer selv etablerer tilstrækkelig kapacitet. For lejere med generel parkeringsret gælder kvoten om ét ladepunkt pr. 10 pladser med oprunding, og udlejer kan fastlægge den konkrete placering.
