Forudbestående gener som slidforandringer, tidligere skader eller psykiske symptomer kan påvirke, hvordan ydelser efter Arbejdsskadesikringsloven opgøres. Myndighederne kan kun foretage fradrag, hvis det med overvejende sandsynlighed kan vises, at dele af følgerne ikke skyldes arbejdsskaden. Bevisbyrden ligger hos arbejdsskademyndighederne.
Bevisbyrde og fradrag efter Arbejdsskadesikringsloven
Udgangspunktet er, at erstatning og godtgørelse fastsættes ud fra arbejdsskadens egne følger, jf. Arbejdsskadesikringsloven. Hvor skadens indvirkning ikke fuldt ud forklarer den aktuelle medicinske eller sociale situation, kan der ske forholdsmæssigt fradrag.
Fradrag forudsætter et sagligt og dokumenteret grundlag. Arbejdsskademyndighederne skal påvise, at andre forhold i overvejende grad forklarer følgerne. Tvivl om årsagssammenhæng eller om forløbet efter skaden kan ikke bære et fradrag.
Forskel på varigt mén og erhvervsevnetab
Varigt mén angår de medicinske følger og ulemper i privatlivet. Har den skadelidte haft relevante symptomer forud, kan méngraden nedsættes i det omfang, forløbet alene afspejler før-eksisterende gener.
Erhvervsevnetab vurderes derimod på evnen til at oppebære indtægt. Et fradrag i mén kan ikke automatisk overføres til erhvervsevnetabet. Har man arbejdet fuldt uden skånehensyn før arbejdsskaden, taler det imod, at en forudbestående tilstand havde reel betydning for arbejdsevnen.
Bevis og dokumentation: journaler, objektive fund og arbejdsevne
Journaloplysninger før og efter skaden, indtjening, sygefravær og arbejdsopgaver er centrale beviser. Objektive fund som billeddiagnostik dokumenterer strukturer, men ikke nødvendigvis symptomer eller funktionspåvirkning.
Slidforandringer kan kun begrunde fradrag, hvis de med overvejende sandsynlighed ville have givet symptomer i nær fremtid uafhængigt af ulykken. Dokumentation for forværring og dens effekt på hverdagen styrker årsagsvurderingen.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Klage og prøvelse ved Ankestyrelsen
Hvis myndighederne vægter gamle journalnotater uden at belyse faktisk arbejdsevne før skaden, eller overfører et fradrag i mén til erhvervsevnetab uden særskilt vurdering, kan afgørelsen påklages.
En grundig gennemgang af lægeakter og erhvervsoplysninger er ofte afgørende ved klage til Ankestyrelsen og eventuel domstolsprøvelse. Særligt fokus bør rettes mod bevisbyrdens placering og den konkrete årsagsanalyse.
