Retssikkerhed og udbud påvirkes af ny screeningslov
Regeringens forslag til ændring af investeringsscreeningsloven skærper kontrollen med aktører omkring kritisk infrastruktur, men rejser betydelige retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Foreslåede to-fasede sagsforløb, hvor Erhvervsstyrelsen først fastslår oplysningernes fuldstændighed, gør frister og forløb mindre forudsigelige. Samtidig udvides ordningen til offentlige udbud, også hvor kontrakterne ikke giver leverandøren kontrol eller indsigt i følsomme forhold.
Udvidelsen kan medføre, at alle tilbudsgivere pålægges tilladelse allerede ved deltagelse, og ikke først den vindende leverandør ved kontraktindgåelsen. Der er endvidere uklarhed om den materielle vurdering af ansøgninger fra rent danske virksomheder og om samspillet med hasteudbud efter udbudsloven. Set fra et compliance- og forvaltningsretligt perspektiv efterlyses klare hjemler, proportionale indgreb og gennemsigtige frister.
De centrale retlige risici, som kræver præcisering i lovtekst eller vejledning, omfatter især:
- Uforudsigelige sagsbehandlingsfrister ved tofaset behandling.
- Udstrækning til alle offentlige udbud uanset reelt sikkerhedshensyn.
- Krav om tilladelse for samtlige tilbudsgivere og sent varslede proceskrav.
- Usikre materielle kriterier for danske ansøgninger og forholdet til hasteudbud.
