De lovbestemte frister på tre og seks måneder i boafgiftsloven skaber ikke fuld endelighed for alle forhold i bo- og gavesager. Fristerne beskytter som udgangspunkt kun selve værdiansættelsen til handelsværdi. Andre elementer som passivposter, værdinedslag, successionsbetingelser og fordelingen mellem nedsat 10 pct.-afgift og almindelig afgift kan fortsat ændres efter fristens udløb. For at opnå forudsigelighed bør parter overveje at anmode om bindende svar, hvor fristreglerne ikke giver sikkerhed.
Rækkevidden af fristerne for værdiansættelse i boafgiftsloven
Boafgiftslovens § 12, stk. 2 (boer) og § 27, stk. 2 (gaver) forudsætter, at Skattestyrelsen skal reagere inden for henholdsvis tre og seks måneder, hvis myndigheden vil anfægte, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien. Fristerne sigter mod at skabe endelighed om det tal, der lægges til grund for aktivets værdi ved beregningen af bo- eller gaveafgift.
Praksis viser imidlertid, at fristerne ikke omfatter alle afgiftsmæssige og skattemæssige spørgsmål i tilknytning til en overdragelse. Afgrænsningen knytter sig snævert til »værdiansættelsen« af aktivet, mens beregningsmekanismer og betingelser uden direkte betydning for handelsværdien kan justeres senere.
Passivposter og værdinedslag: praksis og konsekvenser for afgiften
Passivposter ved succession er en afledt, matematisk beregning af overtaget skatteforpligtelse og ikke en del af handelsværdien. Højesteret fastslog i SKM2025.198.HR, at fristen i boafgiftsloven ikke afskærer korrektion af en forkert beregnet passivpost, selv om fristen er udløbet. Det gælder både i gave- og bosituationer, og kan medføre forhøjelse eller nedsættelse af afgiften.
Værdinedslag er derimod en subjektiv kursfastsættelse af latent skat, der reducerer værdiansættelsen. Det kan ikke kombineres med passivpost, jf. SKM2018.319.HR. Landsskatteretten nåede i SKM2021.460.LSR frem til, at fristen beskyttede størrelsen af et værdinedslag, men ændrede linje i SKM2025.279.LSR og åbnede for efterfølgende ændring. Spørgsmålet afventer nu domstolsprøvelse.
De centrale afgørelser, som aftegner retsstillingen, omfatter i hovedtræk:
- SKM2018.319.HR: Passivpost og værdinedslag kan ikke kumuleres.
- SKM2021.460.LSR: Fristbeskyttelse for værdinedslag accepteret.
- SKM2025.198.HR: Passivposter kan korrigeres efter fristen.
- SKM2025.279.LSR: Fristen gælder ikke for værdinedslagets beregning.
Successionens betingelser og 10 pct.-afgiften: fristregler
Om der overhovedet kan succederes, beror på betingelser i bl.a. aktieavancebeskatningslovens § 34 og dødsboskattelovens § 36. Landsskatteretten har i SKM2025.144.LSR fastslået, at fristen i boafgiftsloven ikke hindrer, at Skattestyrelsen efterfølgende underkender succession, fx hvis selskabet er en pengetank. Myndigheden kan derfor ændre den skattemæssige kvalifikation efter fristens udløb.
Ved den reducerede sats på 10 pct. efter boafgiftslovens § 1 a og § 23 a gælder særskilte frister for ændring af fordelingen mellem den nedsatte sats og almindelig afgift. Disse frister følger af boafgiftslovens særlige bestemmelser for gaver og boer og er henholdsvis seks og tre måneder. Justeringer skal derfor ske inden for disse specifikke frister.
Anbefaling: bindende svar og risikostyring
Da fristerne kun beskytter handelsværdien, bør parter sikre sig på øvrige punkter gennem bindende svar. Det kan øge transaktionsomkostningerne, men reducerer væsentligt risikoen for efteropkrævninger og tvister om succession, passivposter eller værdinedslag.
Praktisk bør rådgivere planlægge tidslinjen, dokumentere forudsætninger for værdi og nedslag, overveje alternative modeller (passivpost kontra værdinedslag) og indhente bindende svar for centrale forudsætninger. En klar processtrategi skaber forudsigelighed og minimerer efterfølgende konflikter.
