Højesteret fandt, at en somalisk statsborger, som var straffri efter straffelovens § 16 på grund af utilregnelighed, ikke kunne udvises. En udvisning ville være uproportional og dermed i strid med EMRK art. 8. I stedet blev der meddelt advarsel om udvisning. Landsretten var tidligere nået til et andet resultat.
EMRK-praksis og proportionalitet
Domstolen lagde vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om, at der kræves meget tungtvejende grunde for at udvise fastboende udlændinge, som er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom her. A kom til Danmark som 11-årig og havde en stærk tilknytning hertil.
Højesteret bemærkede desuden, at når kriminalitet er begået i en sindssyg tilstand, påvirker det vurderingen af forholdets karakter og grovhed. Denne tilgang følger EMD’s linje i sager om utilregnelighed.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Konkrete momenter i sagen
De relevante forhold bestod af trusler fremsat spontant under psykiatrisk indlæggelse og uden forudgående planlægning. Forholdene lå tilbage i 2020–2021, og der var ikke konstateret senere fysiske udfald mod ansatte eller medpatienter.
Ved den samlede afvejning indgik også A’s svage tilknytning til Somalia. Højesteret konkluderede derfor, at udvisning ville krænke retten til respekt for privat- og familieliv. Læs Højesterets dom via domstolene: Højesterets dom. Se de underliggende domme i landsretten og byretten.
