Adgang for nystiftede virksomheder i offentlige udbud
Nystiftede virksomheder kan deltage i offentlige udbud, selv om de ikke kan fremlægge tre års regnskaber. Udbudsloven giver adgang til at dokumentere økonomisk og finansiel formåen på andre måder, når den krævede dokumentation ikke kan leveres af en gyldig grund. Efter § 154, stk. 2, kan tilbudsgiver indsende andet passende materiale, som ordregiver vurderer opfylder egnethedsniveauet. En gyldig grund foreligger blandt andet, når virksomheden er nystartet eller under stiftelse og derfor ikke har historiske nøgletal.
Hvilke dokumenter der er “passende”, beror på kontraktens karakter og ordregivers konkrete vurdering. I praksis kan fx revisorerklæring, drifts- og likviditetsbudget, kontoudtog, ejeroplysninger og bankgaranti på anfordringsvilkår indgå som elementer. Oplysningerne bør forklares i ESPD’en, så ordregiver kan se, hvordan de dokumenterer økonomisk stabilitet på et niveau, der svarer til de fastsatte mindstekrav til egnethed. Det afgørende er sammenhængen mellem dokumentationen og kontraktens risici.
Ordregivers skøn og prøvelse
Ordregiver skal udforme egnethedskrav klart og proportionalt og knytte dem til kontraktens genstand. En afvisning af alternativ dokumentation skal være sagligt begrundet. Manglende redegørelse for formålet med mindstekrav eller for, hvorfor fremlagt dokumentation anses utilstrækkelig, kan svække ordregivers position ved en klagesag.
I en kendelse fra Klagenævnet for Udbud om en koncessionskontrakt for ladestandere blev en nystartet virksomheds egnethed vurderet. Ordregiver havde krævet positiv egenkapital i tre år, men forklarede ikke, hvorfor kravet var nødvendigt i lyset af kontraktens karakter, eller hvorfor den indsendte alternative dokumentation ikke var tilstrækkelig. Klagenævnet fandt, at ordregiver ikke havde godtgjort manglende egnethed. Kendelsen understreger, at både udformning af krav og begrundelser for afvisninger skal være gennemtænkte og dokumenterede.
Praktiske veje til at opfylde egnethedskrav
Når start-ups ikke kan levere historiske regnskaber, findes der tre hovedspor: brug af alternativ dokumentation, støtte på tredjemands kapacitet eller fælles tilbud. Valget bør afspejle kontraktens risikoprofil og de finansielle forhold, virksomheden faktisk råder over.
Følgende modeller går igen i praksis:
- Alternativ dokumentation efter § 154, stk. 2, fx revisorerklæring, budgetter, kontoudtog og bankgaranti, der samlet viser bæredygtig finansiering og likviditet.
- Støtte på tredjemands økonomiske formåen efter § 144, typisk moderselskab eller partner, dokumenteret ved bindende støtteerklæringer.
- Fælles tilbud som sammenslutning efter § 139, hvor flere enheder tilsammen opfylder egnethedskravene.
Uanset model bør tilbudsgiver sikre konsistens mellem ESPD, bilag og eventuelle garantier, og forklare, hvordan dokumentationen reducerer de risici, mindstekravene sigter mod. Det kan være klogt at stille opklarende spørgsmål under udbudsprocessen for at få bekræftet, hvilke alternative dokumenter ordregiver vil anse for passende.
