Skærpede klimakrav og ansvarsnormer
Fra 1. juli 2025 gælder skærpede klimakrav i bygningsreglementet (BR18) efter bekendtgørelse nr. 271/2025. Kravene til nybyggeriers CO2-aftryk påvirker direkte, hvad der kan anses som god rådgivnings- og håndværksmæssig skik. Parterne skal både sikre overholdelse af BR18 og navigere i, at traditionelle løsninger ikke altid kan opfylde de nye grænser, mens alternative, delvist uprøvede løsninger kan være nødvendige.
BR18 belønner anvendelse af genbrugte materialer, idet bilag 2 fastsætter klimapåvirkningen til 0 kg CO2-ækvivalenter for sådanne materialer. Samtidig følger det af AB-betænkningen, at genbrug typisk ikke anses for materialer af sædvanlig god kvalitet. Det skaber et spændingsfelt: Bygherren kan have en klar klima- og dokumentationsinteresse i genbrug, mens entreprenøren kun bør anvende det med en tydelig aftale, der regulerer kvalitet, ansvar og risiko.
Risikoallokering og informationspligt
AB18, ABT18 og ABR 18 pålægger entreprenører og rådgivere at oplyse bygherren om brug af uprøvede metoder og materialer samt tilknyttede risici. Når oplysningspligten er opfyldt, kan risikoen i et vist omfang flyttes til bygherren. Efter AB18 § 12 skal arbejdet udføres fagmæssigt korrekt, og materialer være af sædvanlig god kvalitet, medmindre andet er aftalt. Er genbrug udtrykkeligt aftalt, går aftalen forud.
For rådgivere gælder ABR 18 § 9 om god rådgivningsskik, en dynamisk retsstandard, der afspejler viden på projekteringstidspunktet. BR18 skal ubetinget overholdes, men samtidig skal der disponeres i overensstemmelse med almindelige tekniske normer. De nye klimakrav kan derfor midlertidigt indsnævre, hvad der anses for god skik, indtil nye løsninger bliver alment teknisk fælleseje. Samtidig skærpes fokus på ansvar for overprojektering, herunder unødige sikkerhedsmarginer, der kan øge materialeforbrug og klimapåvirkning.
For at styre usikkerhed og ansvar er det hensigtsmæssigt med struktureret proces og klare aftaler fra start:
- Tidlig risikoworkshop om materialevalg, LCA-forudsætninger og dokumentationskrav.
- Sporbarhed og kvalitetssikring ved genbrug, inkl. test, klassifikation og kravspecifikation.
- Aftaleklausuler om anvendelse af genbrug og uprøvede løsninger, herunder ansvar, tidsplan og pris.
- Afklaring af forsikringsforhold og eventuelle krav fra Byggeskadefonden.
- Tydelige udbuds- og projekteringskrav til klima, med kontrolplaner og godkendelsesprocedurer.
Lovliggørelse og praktiske konsekvenser
Et byggeri, der ikke opfylder BR18’s klimakrav, er ulovligt. Lovliggørelse kan ske fysisk (omgørelse) eller retligt (dispensation). Fysisk lovliggørelse vil ofte være uhensigtsmæssig, fordi materialet allerede er indbygget, og yderligere indgreb kan øge klimapåvirkningen. Se den officielle vejledning i Vejledning om lovliggørelse af ulovligt byggeri.
Bekendtgørelsen gælder ikke, hvis der er søgt byggetilladelse eller arbejdet er påbegyndt før 1. juli 2025. For nye sager bør bygherrer, rådgivere og entreprenører tidligt afstemme ambitionsniveau, evidens for materialer og ansvarslinjer. Den praktiske konsekvens er, at kontrakter, projekteringsgrundlag og kvalitetssikring skal opdateres, så BR18-kompliance, dokumentation og risiko håndteres eksplicit. Dermed reduceres tvister og omprojektering, og parterne kan gennemføre projekter, der både opfylder lovens krav og afspejler moderne standarder for god skik.
