Klagenævnet for Udbud fandt i en kendelse vedrørende Region Hovedstadens Akutberedskab, at ordregiver uberettiget havde håndhævet en sidetalsbegrænsning i tilbuddenes løsningsbeskrivelse. Samtidig fastslog nævnet, at ordregivers tilbagemeldinger under forhandlingerne ikke var i strid med ligebehandlings- eller gennemsigtighedsprincippet. Under behandlingen af anmodningen om opsættende virkning blev betingelsen om fumus boni juris anset for opfyldt, hvorefter ordregiver annullerede tildelingsbeslutningen og klagen blev tilbagekaldt.
Sidetalsbegrænsning og konditionsmæssighed
Udbuddet blev gennemført som udbud med forhandling. Kvalitet blev bedømt ud fra flere delkriterier, bl.a. Miljø og Implementeringsplan, med en minimumsgrænse på 50 point for at forblive i konkurrencen. Udbudsmaterialet angav, at løsningsbeskrivelsen maksimalt burde omfatte 20 sider, og at overskydende sider ikke kunne forventes vurderet. Både klager og den vindende tilbudsgiver indleverede endelige tilbud, der overskred 20 sider efter et forhandlingsmøde, hvor ordregiver havde tilkendegivet, at begrænsningen ikke ville blive håndhævet.
Efter en første evaluering fik klager 50 point for Implementeringsplan og 70 for Miljø. Ved en fornyet evaluering efter klage fik klager 40 point for Implementeringsplan, idet indholdet ud over sidegrænsen blev tilsidesat, og tilbuddet blev erklæret ukonditionsmæssigt. Klagenævnet lagde vægt på, at ordlyden "bør" og "forventes" skabte uklarhed om sidekravets bindende karakter, at ordregivers forhandlingsudmelding pegede mod manglende håndhævelse, og at den første evaluering faktisk inddrog hele materialet. Nævnet konkluderede derfor, at ordregiver skulle have vurderet hele løsningsbeskrivelsen, hvilket ville have bragt klager over minimumsgrænsen.
Forhandlingsmøder og ligebehandling
Klager gjorde gældende, at ordregiver havde givet en vildledende tilbagemelding om delkriteriet Miljø ved ikke at påpege forbedringsmuligheder, mens en konkurrent modtog feedback. Klager mente, at tavsheden skabte en berettiget forventning om, at tilbuddet lå tæt på det optimale.
Klagenævnet understregede, at ligebehandlingsprincippet i udbudsloven § 2 ikke indebærer en pligt til at identificere og kommunikere enhver svaghed i et tilbud under forhandling. Ordregiver skal dog sikre gennemsigtighed og undgå vildledende udmeldinger. Formuleringen om at præsentere "relevante forhold" i materialet indebar ikke en forpligtelse til at fremhæve alle væsentlige forbedringspunkter. På den baggrund forelå der ikke brud på ligebehandling eller gennemsigtighed.
Proces og retsfølger
I forbindelse med anmodningen om opsættende virkning fandt Klagenævnet, at klagen havde udsigt til medhold på hovedpunktet om sidebegrænsningen. Det førte til, at ordregiver annullerede tildelingsbeslutningen, hvorefter sagen blev hævet. Selvom kendelsen ikke udmøntede sig i en endelig materiel afgørelse om tildelingen, giver begrundelsen væsentlig vejledning.
Kendelsen bekræfter tre praktiske hovedpointer: For det første skal målbare begrænsninger i udbudsmaterialet formuleres klart og konsekvent, da sproglig uklarhed overvælter risikoen på ordregiver. For det andet skal der være sammenhæng mellem ordregivers udmeldinger under forhandling og den efterfølgende evaluering. For det tredje kan tilbudsgivere ikke lægge til grund, at manglende feedback er udtryk for optimal opfyldelse; i tvivlstilfælde bør rammer og tilbagemeldingers rækkevidde afklares skriftligt under processen.
