Krav om interoperabilitet i IT-udbud

Krav om interoperabilitet i IT-udbud

Klagenævnet for Udbud godkender interoperabilitetskrav i IT-udbud, men en dissens skærper kravene til ordregivers dokumentation. Kendelsen fremhæver behovet for konkrete begrundelser, proportionalitetsvurdering og økonomisk underbygning ved tekniske mindstekrav.

Klagenævnet for Udbud har i en afgørelse af 10. maj 2023 taget stilling til, om en regions krav om interoperabilitet ved indkøb af antivirussoftware var forenelige med udbudsrettens principper. Flertallet accepterede, at ordregiver kan definere kontraktgenstanden med krav om teknisk kompatibilitet med eksisterende løsninger, når kravet er sagligt og ikke kunstigt begrænser konkurrencen. Et sagkyndigt medlem var uenig, hvilket understreger behovet for solid begrundelse og dokumentation.

Kendelsen

Region Hovedstaden gennemførte et miniudbud under SKI’s dynamiske indkøbssystem (02.06 Standardsoftware) om 52.000 antiviruslicenser og adgang til 60.000 cloudbrugere. Kravene forudsatte interoperabilitet med eksisterende sikkerhedskomponenter, herunder firewalls og sandkasseløsninger fra Palo Alto Networks. Trend Micro indgav ikke tilbud, men klagede med henvisning til bl.a. udbudsloven § 40, stk. 4, § 42 samt proportionalitets- og ligebehandlingsprincippet.

Formanden fandt, at kravet var sagligt begrundet i IT-sikkerhed og risikominimering og ikke gik væsentligt længere end nødvendigt. Det sagkyndige medlem mente derimod, at regionen ikke havde dokumenteret, hvorfor interoperabilitet var nødvendig i netop dette omfang, og pegede på, at det store volumen kunne skabe de facto enkeltleverandør-afhængighed. Dissensen skærper fokus på ordregivers bevisbyrde ved tekniske mindstekrav.

Praktiske implikationer

Kendelsen bekræfter, at interoperabilitet kan kræves, når det er sagligt begrundet og proportionelt. Ordregivere bør allerede i forberedelsesfasen udarbejde et skuffenotat, der konkret beskriver behovet for kompatibilitet, de sikkerhedsmæssige gevinster, risici ved skifte samt alternativer. Uden en sådan konkretisering risikerer kravene at blive anset for unødigt konkurrencebegrænsende.

Økonomiske hensyn kan indgå, men skal underbygges med estimater for meromkostninger, implementeringsrisici og følgeopgaver som opdatering af politikker og procedurer. Endelig viser sagen, at proportionalitetsvurderingen bør omfatte en helhedsbetragtning, herunder planlagte kommende anskaffelser, da volumen og timing kan påvirke, om et interoperabilitetskrav er nødvendigt og forholdsmæssigt.

Læs afgørelserne hos Klagenævnet for Udbud: 10. maj 2023. 22. marts 2023.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.