Skatteydere og virksomheder risikerer fortsat uforholdsmæssig hård beskatning, mens lovgiver reagerer hurtigt, når statskassen er truet, men langsomt, når regler utilsigtet rammer borgerne. Flere aktuelle eksempler understreger skævheden: trippelbeskatning ved sager om rette indkomstmodtager, lagerbeskatning af børsnoterede aktier for selskabsaktionærer samt påløbne renter i skattesager uden mulighed for deponering. Tilsammen rejser de centrale retssikkerhedsspørgsmål om proportionalitet, forudsigelighed og effektiv beskyttelse mod urimelige følgevirkninger. En struktureret mekanisme, der systematisk identificerer og afhjælper sådanne systemfejl, efterlyses.
Urimelig trippelbeskatning
Ved tvister om rette indkomstmodtager kan samme indtægt reelt beskattes som personlig indkomst, selskabsindkomst og udbytte. Det ses fx når en personligt knyttet ydelse henføres til personen, selv om arbejdet er udført via eget selskab. Den samlede effekt kan overstige 100 procent, når udbyttebeskatning lægges oven i.
Der har tidligere været politisk vilje til at rette op, bl.a. i Retssikkerhedspakke V, men initiativerne blev ikke gennemført. Uden en lovændring må skatteyderne bære konsekvensen af en teknisk konstruktion, der åbenlyst strider mod grundlæggende proportionalitetshensyn.
Lagerbeskatningens skævhed
Selskabsaktionærer i børsnoterede selskaber beskattes efter lagerprincippet af urealiserede kursgevinster ved årsskiftet. I volatile noteringer, typisk ved børsintroduktioner, kan skatten blive udløst på en midlertidig top, hvorefter kursen falder markant. Resultatet er, at holdingselskaber betaler betydelig skat af gevinster, der aldrig realiseres kontant.
Problemet har været erkendt i ministeriet i flere år og er fremhævet af økonomiske eksperter, men der mangler stadig en korrigerende model, der balancerer provenuhensyn med retssikkerhed, eksempelvis gennem udskydelse, tabsmodregning eller særlige sikkerhedsventiler for ekstraordinære kursudsving.
Renter som sanktion
I en højesteretsdom blev et selskab pålagt at betale både hovedkrav, renter og rentes rente, efter en langvarig tvist om udbyttebeskatning til udenlandsk moderselskab. Selskabet ønskede at deponere det omtvistede beløb, men gældende regler gav ikke adgang hertil.
Højesteret pegede usædvanligt på et muligt lovgivningsbehov, da renteopkrævningen i praksis fungerede som en økonomisk sanktion uafhængigt af sagens udfaldstid. Uden deponeringsadgang eskalerer renter under langvarig sagsbehandling, hvilket udfordrer princippet om effektiv og fair rettergang.
Borgerbestemt early warning
Skatteministeriet anvender allerede et internt early warning for at lukke skattehuller hurtigt. En tilsvarende, borgerfokuseret ordning bør etableres for at identificere og afhjælpe regler med utilsigtede og urimelige virkninger for skatteyderne.
Ordningen kan forankres i Skatterådet eller Folketingets skatteudvalg, som på eget initiativ eller efter henvendelse kan udløse en formaliseret proces med frister: Enten fremsættes et lovforslag inden for en kort tidsramme, eller ministeriet redegør for, hvorfor ændring ikke er nødvendig. Et efterfølgende beslutningsforslag kan forpligte regeringen. En sådan mekanisme vil styrke forudsigelighed, proportionalitet og retssikkerhed på skatteområdet.
