Frivillig likvidation af et solvent kapitalselskab er en stramt reguleret proces, hvor aktiver realiseres, gæld indfries og et eventuelt overskud udloddes til kapitalejerne. Fejl i beslutninger, frister eller kreditorhåndtering kan føre til afvisning hos Erhvervsstyrelsen og potentielt ledelsesansvar.
Formelle skridt og frister i frivillig likvidation
Generalforsamlingen beslutter likvidation og udpeger likvidator, som overtager ledelsen. Beslutning og valg anmeldes til Erhvervsstyrelsen, hvorefter selskabets navn skal angive i likvidation, og ændringer i registrerede forhold begrænses. Reglerne fremgår af selskabslovens §§ 217-220, se retsinformation.dk.
Ved registreringen iværksættes kreditoropfordringen (proklama) i CVR. Kendte kreditorer skal underrettes direkte, og alle krav skal anmeldes inden tre måneder. Likvidator håndterer krav og realiserer aktiver; boet kan først afsluttes, når fristen i selskabslovens § 221 er udløbet.
Udlodning, afslutning og dokumentation
Under likvidationen kan der træffes beslutning om udbytte på grundlag af senest godkendte årsrapport. Endelig udlodning af likvidationsprovenu må først ske, når proklamafristen er udløbet, og alle kendte kreditorer er betalt, jf. selskabslovens §§ 222-224.
Afslutningsvis godkender generalforsamlingen et likvidationsregnskab udarbejdet af revisor, og den endelige opløsning anmeldes til Erhvervsstyrelsen for afregistrering. Nøjagtig dokumentation og rettidig anmeldelse er afgørende for at undgå afvisning og efterfølgende ansvarspådragende dispositioner.
Typiske fejl og praktiske alternativer
Erfaring viser fire klassiske risici: mangelfuld dokumentation, fristbrud, utilstrækkelig kreditorhåndtering og for tidlig udlodning. Hvert område kræver klare procedurer og sporbar kommunikation for at sikre overholdelse og bevissikring.
Hvis forudsat solvens ikke er til stede, bør frivillig likvidation ikke vælges. Mulige alternativer er opløsning ved betalingserklæring eller fusion, og ved økonomiske vanskeligheder kan rekonstruktionsreglerne være mere hensigtsmæssige. Ændrer forholdene sig undervejs, kan genoptagelse overvejes, og ved allerede opløste selskaber kan reassumption ske ved skifteretten.
