Folketinget har vedtaget en ændringslov, der samler og skærper de myndighedsmæssige rammer for projekter om CO2-fangst, -rørtransport og -lagring (CCS). Formålet er at fjerne kendte flaskehalse i planlægning og myndighedsbehandling. Loven træder i kraft den 4. marts 2026 og berører bl.a. undergrundsloven, lov om rørført transport af CO2 samt centrale miljø- og naturretlige regler.
Begrænset klageadgang og målrettet retlig prøvelse
Klageadgangen i sager om CCS på land indsnævres, så klager til Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt alene kan angå retlige spørgsmål. Kredsens af klageberettigede afgrænses til parter med væsentlig, individuel og retlig interesse samt landsdækkende miljø- og naturorganisationer.
Klager tillægges som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Nævnet kan dog konkret beslutte det, eksempelvis ved risiko for uoprettelig skade. Ifølge forarbejderne kan der fastsættes nærmere regler på bekendtgørelsesniveau for nævnenes prøvelse. Samlet set forventes ændringerne at reducere antallet af klager og skabe mere forudsigelige tidsplaner.
Midlertidig adgang til privat ejendom til forundersøgelser
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan give midlertidig adgang til privat ejendom til nødvendige forundersøgelser, hvis frivillig aftale ikke kan opnås. Hjemlen omfatter bl.a. arkæologiske, geotekniske samt miljø- og naturundersøgelser og kan anvendes allerede før der foreligger tilladelse til etablering og drift af rørledninger.
Ansøgningen skal dokumentere projektets formål, linjeføring, nødvendighed og ansøgers faglige og økonomiske kapacitet. Ejere skal høres, og underretning skal ske i god tid før undersøgelserne. Tilladelsesindehaveren hæfter for skader og tab, og uenighed om erstatning afgøres efter ekspropriationsprocesloven. Haver ved private boliger er undtaget for arkæologiske forundersøgelser uden samtykke.
Præcisering af ekspropriation og nye regler om byggelinjer
Ekspropriationshjemlerne harmoniseres og præciseres, så det står klarere, hvilke indgreb der kan foretages i CCS-projekter, herunder nye anlæg, ændringer, nødvendigt tilbehør og supplerende foranstaltninger som adgangsveje og støjafskærmning. Der er tale om opklarende præciseringer og ikke en materiel udvidelse.
Ministeren kan desuden pålægge byggelinjer, når det er nødvendigt for rørledningsanlæg. Pålægget skal tinglyses og kan som udgangspunkt gælde i op til fem år med mulighed for én forlængelse. Inden for byggelinjen må ny eller væsentligt ændret bebyggelse ikke gennemføres uden samtykke. Ejeren har krav på erstatning, hvis indgrebet afskærer en økonomisk rimelig anvendelse, og uenighed kan prøves ved ekspropriations- og taksationsmyndighederne. Anvendelsen forventes restriktiv og beror bl.a. på projektmodenhed og proportionalitet.
Midlertidige undtagelser fra landzonekrav for CCS-aktiviteter
Ændringer i planloven supplerer initiativerne ved at fritage visse mindre og tidsbegrænsede anlæg, der er nødvendige for CCS, fra krav om landzonetilladelse. Det gælder midlertidig bebyggelse eller ændret anvendelse af op til tolv måneders varighed samt mindre teknikskabe eller teknikhuse i neutrale farver og begrænsede dimensioner.
Undtagelserne gælder i fem år fra ikrafttrædelsen. Etablerede teknikinstallationer kan opretholdes, så længe de er nødvendige for projektet. Samlet styrker tiltagene den praktiske gennemførelse af CCS ved at skabe planlægningssikkerhed, hurtigere myndighedsprocesser og tydeligere rettigheder og pligter for både projektudviklere og grundejere.
