Et nyt lovforslag (L12) ændrer erhvervsfondsloven og årsregnskabsloven med fokus på byrdelettelser for erhvervsdrivende fonde. Forslaget forventes at træde i kraft omkring 1. september 2026, mens udvidede oplysningskrav om interesseforbundne parter gælder fra regnskabsår, der begynder 1. januar 2027 eller senere.
Ophævelse af mellembalance og vurderingsberetning – større ledelsesrum og dokumentationskrav
Kravet om mellembalance og vurderingsberetning før uddelinger, fusioner og kapitalnedsættelser bortfalder som faste pligter. Bestyrelsen skal fremover selvstændigt vurdere behovet fra sag til sag og sikre, at beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt.
Fleksibiliteten ledsages af skærpede forventninger til protokollering og begrundede fravalg. Erhvervsministeriet understreger uændret ansvar for et forsvarligt kapitalberedskab hos bestyrelse og eventuel direktion.
Kapitaltab og koncernregnskab – lempede procedurer og nye oplysningspligter
Ved kapitaltab bortfalder pligten til årlig indsendelse af protokoludskrift til fondsmyndigheden, når egenkapitalen er under halvdelen af grundkapitalen. Fristen for at afholde bestyrelsesmøde ved konstateret kapitaltab forbliver tre måneder.
Koncernregnskabspligten lempes, idet betingelsen om fravær af tilgodehavender eller sikkerhedsstillelse over for dattervirksomheder ophæves. Bestyrelser bør derfor genvurdere, om betingelserne for koncernfritagelse nu er opfyldt. Samtidig indføres en bredere definition af interesseforbundne parter, der udvider kredsen af transaktioner, som skal oplyses i årsrapporten.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Myndighedsstruktur og betydningen for fonde med blandede formål
Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed afskaffes. Erhvervsstyrelsen bliver ene fondsmyndighed ved godkendelse af vedtægtsændringer og opløsning. Sagsgangen forenkles, men de materielle betingelser for ændringer berøres ikke.
Der pågår debat om formuleringen af kravet til balancen mellem almennyttige formål og familieformål i familiefonde. Hvor nogle læser forslaget som en lempelse mod kun at undgå en egentlig negligering af almennyttige formål, afviser Erhvervsministeriet dette og fremhæver, at formålet er administrative lettelser. Eventuelle præciseringer i det sideløbende arbejde med en ny fondslov for ikke-erhvervsdrivende fonde kan påvirke praksis.
Bestyrelser bør forberede implementering gennem følgende tiltag:
- Opdatere procedurer for uddelinger med systematisk protokollering af valg om mellembalance og vurderingsberetning.
- Genvurdere koncernfritagelse i lyset af de nye kriterier.
- Kortlægge den udvidede kreds af interesseforbundne parter og tilpasse regnskabsprocesser til oplysningskrav fra 2027.
