Lovprogrammet 2026/2027 sætter retssikkerhed og myndigheders indgrebs- og tilsynsbeføjelser i centrum. Forslagene spænder fra skærpet kontrol med efterretningstjenester og kriminalitetsbekæmpelse til nye databeskyttelsesrammer for AI i det offentlige samt procesretlige reformer.
Tilsyn med FE og udvidede indgrebsbeføjelser
Regeringen vil styrke tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste og fastlægge klare rammer for teleudbyderes bistand ved indhentning. Der lægges op til eksplicit hjemmel til påbud over for teleudbydere og justeringer af whistleblowerbeskyttelsen i tilknytning til tilsynet.
På strafferetsområdet foreslås udvidet adgang til indgreb over for varetægtsarrestanters kommunikation som led i forebyggelse af radikalisering, samtidig med at indsattes ret til fortrolig kommunikation med visse juridiske rådgivere styrkes. Der lægges desuden op til skærpede tiltag mod bandekriminalitet og kriminelle familier, herunder baggrundstjek af havnemedarbejdere.
Databeskyttelse og AI i det offentlige samt PNR
Et centralt forslag giver en generel databeskyttelsesretlig hjemmel til, at offentlige myndigheder kan udvikle og anvende AI-systemer til behandling af personoplysninger. Dertil kommer en national suppleringslov til EU’s AI-forordning med processuelle regler, tilsyn og håndhævelsesbeføjelser, bl.a. om forbudte praksisser og krav til højrisiko-AI.
Reglerne om passagerlisteoplysninger (PNR) foreslås tilpasset i lyset af EU-Domstolens praksis, herunder indsamling, opbevaring, anvendelse og deling. Ændringer i tv-overvågningsloven og retsplejeloven åbner for lydoptagelser til automatisk transskribering og præciserer oplysningspligter.
Procesretlige ændringer og ny Statsadvokat
Der foreslås etableret en ny offentlig myndighed, Statsadvokaten, som skal varetage en del af statens retssager og rådgivningsopgaver samt udvide statslige myndigheders adgang til at møde i retten. Målet er en mere effektiv og ensartet offentlig procesførelse.
Effektivisering af straffesagskæden skal frigøre ressourcer hos politi, anklagemyndighed, domstole og fængselsvæsen. Der indgår også mulighed for retsmedicinske undersøgelser af børn uden forældres samtykke i visse sager, ledsaget af procesmæssige værn.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Grønland, ekspropriation og børn på digitale tjenester
Lovkomplekset omfatter en ny ordning for udlevering til og fra Grønland samt modernisering af retsplejen i Grønland med bl.a. fjernkommunikation ved tvangsindgreb og forenklet adgang til teleoplysninger og aflytning.
En samlet ekspropriationsproceslov skal gøre reglerne mere gennemsigtige. Endelig foreslås en national aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester samt mulighed for at pålægge forpligtende kommunale samarbejder på børneområdet for at styrke sagsbehandlingen.
