Klagenævnet for Udbud afviste en klage, hvor klager efter klagefristens udløb erstattede en databeskyttelsesbaseret påstand med nye, udbudsretlige påstande om evaluering og uklarhed. Nævnet fandt, at de nye påstande ikke havde naturlig sammenhæng med det oprindelige klagepunkt og ikke byggede på nye faktiske oplysninger. Sagen understreger, at nye påstande efter fristen kun tillades, hvis de relaterer sig til de oprindelige anbringender eller udspringer af nye oplysninger.
Nye påstande efter klagefristen
Udbuddet vedrørte en pladsanvisningsløsning, hvor pris vægtede 20 procent og kvalitet 80 procent. Klager fik topkarakter på pris, men lavere på kvalitet og tabte tildelingen. Den oprindelige klage handlede om manglende overholdelse af GDPR, herunder krav om databehandleraftale og risiko for tredjelandsoverførsler. Efter omfattende aktindsigt ændrede klager kurs og indleverede fem nye påstande om evaluering og udbudsmaterialets klarhed cirka fem måneder senere.
Klagenævnet fastholdt sin praksis: nye påstande kan fremsættes efter fristen, men kun hvis der er sammenhæng til de oprindelige klagepunkter eller hvis de er begrundet i nye facts. Her kunne de nye påstande have været inddraget fra starten og blev derfor anset som en ny klage, indgivet for sent. Klagen blev afvist uden realitetsbehandling.
Kompetence og materielle grænser
Nævnets kompetence er afgrænset til udbudsretten, jf. klagenævnsloven § 1. Spørgsmål om fx konkurrencerettens overholdelse prøves ikke i sig selv, men kun i det omfang de har betydning for udbudsretlige regler, herunder udelukkelsesgrunde og ligebehandlingsprincippet. Tilsvarende gælder kontraktuelle spørgsmål, som falder uden for udbudsrettens ramme, se f.eks. nævnets kendelse i Tunstall-sagen.
Databeskyttelsesretlige forhold kan kun bære en udbudsretlig påstand, hvis de konkret kobles til udbudsloven, typisk § 2 om ligebehandling og gennemsigtighed eller relevante udelukkelsesgrunde. Uden denne forankring vil nævnet som udgangspunkt ikke realitetsbehandle GDPR-indsigelser. Kendelsen kan læses hos Nævnenes Hus. Kendelse af 15. april 2024. Se også kendelsen af 16. april 2020.
Praktiske pointer
Sagen giver tre klare læringspunkter for tilbudsgivere og rådgivere:
- Få alle centrale påstande med i første klageskrift for at undgå afskæring efter fristen.
- Underbyg nye påstande med dokumenterede, nye fakta eller vis sammenhæng til de oprindelige klagepunkter.
- Kobl databeskyttelses- og andre sektorregler direkte til udbudslovens principper og udelukkelsesregler.
