Lovforslag L 37 ændrer Elforsyningsloven og Elafgiftsloven for at accelerere integrationen af vedvarende energi og understøtte målet om markant CO2 reduktion. Anden og tredje behandling er udskudt, og den oprindeligt forventede ikrafttræden pr. 1. april 2023 rykkes tilsvarende.
Direkte linjer og lokationsbaserede tariffer
Forslaget åbner for kommercielt ejede direkte elforbindelser ved 10 kV og derover. Direkte linjer kan forbinde en producents anlæg med egne faciliteter, datterselskaber eller udvalgte kunder og helt eller delvist erstatte det offentlige net. Tilladelser forudsætter nærmere kriterier fastsat i bekendtgørelse, og forbrug via direkte linjer fritager ikke fra moms og afgifter.
Energinet og netselskaber får mulighed for geografisk differentierede forbrugstariffer for kunder på 10 kV og derover samt for lokale netbrugerforeninger. Differentieringen kan afspejle kapacitet og høj lokal produktion, så store elforbrugere, herunder PtX, får økonomiske incitamenter til placering i produktionsdominerede områder. Lokal kollektiv tarifering kan undtages forbuddet mod geografisk differentiering på alle spændingsniveauer.
Øvrige ændringer
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at forbyde nye kulbaserede produktionsanlæg og til at forhindre tilladelser, der øger kulforbrug. Samtidig kodificeres praksis om interne elforbindelser, som afløser begrebet internt net. Definitionen omfatter bag-måler distribution til eget forbrug, tilslutning af nærliggende produktionsanlæg samt distribution i bygninger med én eller flere kunder.
Begrebet VE selvforbruger indføres i overensstemmelse med RE II med hjemmel til at fastsætte rettigheder og pligter i bekendtgørelse. Staten ligestilles med kommuner og regioner i forhold til elafgiftsbesparelse ved egenproduceret solstrøm via en produktionsmålermodel, der gælder for nye anlæg. Endelig foreslås registreringspligt i stamdataregister for produktionsanlæg, lagring og forbrugsanlæg for at styrke datagrundlaget og forsyningssikkerheden.
