Krigsmaterielloven fungerer som lex specialis for ejer- og kontrolskifte i danske virksomheder, der fremstiller krigsmateriel. Når udenlandsk indflydelse øges, håndterer Justitsministeriet en særskilt godkendelsesproces, som adskiller sig markant fra FDI-screening og fusionskontrol. Manglende forhåndsgodkendelse kan udløse betydelig transaktionsrisiko, herunder straffesanktioner og krav om omgørelse.
Anvendelsesområde og materielle kriterier
Loven omfatter virksomheder, der producerer krigsmateriel, herunder dele og komponenter udformet til udelukkende militær anvendelse. Efter § 3 udløses godkendelseskravet ved ændringer i ejerkreds eller ledelse, som medfører øget udenlandsk indflydelse – også når denne sker indirekte via stemmerettigheder, governance-rettigheder eller ejeraftaler.
Vurderingen efter § 4 indebærer, at godkendelse som udgangspunkt skal meddeles, medmindre udenrigs- eller sikkerhedshensyn taler imod. Justitsministeriet inddrager typisk relevante forsvars- og sikkerhedsmyndigheder i den substantielle risikovurdering.
Proces og tidsfaktorer
Der findes ingen standardformular, ingen lovbestemte frister og kun begrænset offentlig praksis. Prænotifikation og tidlig myndighedsdialog er ofte hensigtsmæssig, og en substantiel gennemgang må forventes. Det øger kravene til dokumentation og klarhed om transaktionsmekanik.
Komplekse ejer- og styringsstrukturer, herunder private equity og minoritetsrettigheder, bliver hyppigt genstand for detaljeret analyse. Parterne bør tidligt kortlægge målvirksomhedens aktiviteter, ejerkæde og enhver form for bestemmende indflydelse.
Deal-risiko og håndhævelse
Godkendelser beror på et forvaltningsretligt skøn, og vilkår kan pålægges. For at sikre deal certainty bør parterne indarbejde passende betingelser, lange stopdatoer og informationsforpligtelser i transaktionsdokumenterne.
Manglende overholdelse kan medføre bøder eller fængsel, tilbagekaldelse af godkendelse samt krav om efterfølgende omgørelse eller tilpasning af ejerstrukturen. Tidlig identifikation og proaktiv håndtering reducerer regulatorisk usikkerhed og forsinker ikke unødigt gennemførelsen.
