Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en vejledning, der præciserer håndteringen af fortrolige oplysninger i konkurrencesager. Kernen er afvejningen mellem parters ret til indsigt og beskyttelsen af forretningshemmeligheder over for offentligheden og andre markedsaktører. Vejledningen bygger på myndighedens praksis og omfatter partsaktindsigt, fortrolighed i sagsoplysningen samt offentliggørelse af afgørelser. For virksomheder har afgrænsningen væsentlig betydning for retssikkerhed og effektiv proces.
Partsaktindsigt og undtagelser
Parter i afgørelsessager får som udgangspunkt adgang til sagens eksterne dokumenter og det faktiske grundlag. Formålet er at sikre mulighed for at varetage egne interesser og bidrage til korrekt afgørelse. Adgangen er dog ikke ubegrænset.
Undtagelserne omfatter blandt andet efterforskningsskridt, leniency-materiale, oplysninger om fysiske personers private forhold samt fortrolige data om andre markedsaktører og konkurrenceforhold. Typiske eksempler er konkurrenters omkostninger, indtægter og forretningsstrategier, præcise markedsandele, oplysninger om entry, totalmarkedets størrelse, markedskoncentration målt ved HHI, kundernes prisfølsomhed samt skifteadfærd og diversion ratios.
Virksomheder, der ikke er parter, kan alene opnå egenacces, dvs. indsigt i oplysninger, der direkte vedrører dem selv.
Vejledningen beskriver en treleddet tilgang: Styrelsen vurderer først, om oplysninger er fortrolige, eventuelt efter høring. Dernæst foretages en konkret afvejning mellem partsinddragelse og hemmeligholdelse. Endelig anvendes midler som redaktion, anonymisering af kvalitative udsagn og aggregering af tal.
Afgørelser om partsaktindsigt kan påklages til Konkurrenceankenævnet.
Offentlighed under sagsbehandling og ved offentliggørelse
Eksistensen af en sag er som udgangspunkt ikke fortrolig. Særlige forhold kan dog begrunde hemmeligholdelse, fx ved endnu ikke offentliggjorte fusioner eller konkrete efterforskningshensyn i forbindelse med planlagte kontrolundersøgelser eller håndtering af klager.
For at oplyse sagen kan styrelsen kontakte tredjemand og dele nødvendige oplysninger, men vil som udgangspunkt ikke videregive fortrolige oplysninger om den undersøgte virksomhed. Ved offentliggørelse af afgørelser, bødevedtagelser, ankenævnskendelser og civile domme beskyttes forretningshemmeligheder fortsat gennem redaktion.
Praktiske pejlemærker
Et højt fortrolighedsniveau kan begrænse indsigten i det faktiske beslutningsgrundlag. Vejledningen angiver rammerne for en mere forudsigelig praksis og understreger behovet for proportionalitet mellem hemmeligholdelse og gennemsigtighed.
Virksomheder bør forberede sig tidligt og dokumentere, hvorfor oplysninger er forretningshemmeligheder, og hvordan disse kan beskyttes uden at svække sagsoplysningen.
Følgende tiltag kan styrke positionen i en verserende sag:
- Udarbejd ikke-fortrolige versioner af centrale dokumenter og angiv konkret skadesrisiko ved udlevering.
- Foreslå målrettede redaktioner, anonymisering og aggregering af følsomme data.
- Følg aktindsigtsafgørelser tæt og overvej klage til Konkurrenceankenævnet ved behov.
- Koordinér internt og med rådgivere om kommunikation til myndigheden og tredjemand.
Vejledningen kan læses hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen her.
