Bevisbyrde og fremkomstkrav for rykker- og inkassobreve
Østre Landsret frifandt en forbruger for krav om rykker- og inkassogebyrer, fordi APCOA Danmark A/S (Europark) ikke kunne bevise, at rykkerskrivelserne var kommet frem. Landsretten fastslår, at hver rykkerskrivelse skaber en selvstændig betalingsforpligtelse, men at gebyrer kun kan opkræves, hvis påkrav og rykkere både er sendt og dokumenteret modtaget af skyldneren. Bevisbyrden for fremkomsten påhviler kreditor, når modtageren bestrider modtagelse. Kravene følger af rentelovens § 9 b, som – sammen med § 9 a, stk. 2, og § 9 b, stk. 4 – er ufravigelig til skade for forbrugeren.
Europark fremlagde kopiudskrifter fra interne it-systemer og beskrivelser af postrutiner. Landsretten fandt dette utilstrækkeligt som bevis for fremkomst. Uden sporbar dokumentation kan rykkergebyrer, inkassogebyrer og inkassoomkostninger ikke opretholdes.
Retspraksis og sagens baggrund i Europark-sagerne
Forbrugerombudsmanden modtog 139 klager i første halvdel af 2022 over manglende modtagelse af breve vedrørende Europarks kontrolafgifter. Hovedparten vedrørte en periode, hvor Bladkompagniet (nu DAO) stod for omdelingen. Landsretten lagde vægt på væsentlig usikkerhed om leveringen i denne periode og på, at Europark ikke fremlagde de oplyste GPS-leveringsdata, som efter forklaringer skulle være lagret i fem år.
Dommen stadfæster Københavns Byrets afgørelse fra februar 2024 og flugter med Vestre Landsrets dom fra januar 2026 i en tilsvarende sag. Europark har søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke Vestre Landsrets dom til Højesteret. Forbrugerombudsmanden deltog som biintervenient og afgav skriftlige og mundtlige indlæg. Se Østre Landsrets dom som pdf hos Forbrugerombudsmanden her. Læs også pressemeddelelsen om Vestre Landsrets dom her.
Praktiske konsekvenser for opkrævning og compliance
Afgørelserne har rækkevidde ud over parkering: Kreditors gebyrkrav forudsætter sikker dokumentation for både afsendelse og fremkomst af påkrav og rykkere. Generelle postbeskrivelser og interne kopiudskrifter er ikke nok, hvis modtageren bestrider modtagelse, og distributionen er usikker.
Kreditorer bør styrke sporbarhed, fx via dokumenterbar leveringsdata og systematisk opbevaring af distributionslog. Mangelfuld dokumentation kan føre til bortfald af gebyrer og omkostninger og svække efterfølgende inkassoskridt. Forbrugere bevarer ret til at bestride modtagelse; bevisbyrden forbliver hos kreditor i overensstemmelse med renteloven og den nu konsoliderede retspraksis.
