Vestre Landsret har i SKM2026.256.VLR præciseret betydningen af 180-dagesreglen og beviskravene ved vurdering af, om fuld skattepligt genindtræder for fraflyttede, der fortsat har bolig i Danmark. Sagen angik en pilot med mange rejsedage, hvor uenigheden handlede om opgørelsen af opholdsdage i Danmark og dokumentation for påståede udlandsophold på såkaldte mellemdage.
180-dagesreglen og bopæl efter kildeskatteloven § 7
Erhvervelse af helårsbolig i Danmark indebærer bopæl i kildeskattelovens forstand, men fuld skattepligt indtræder først ved faktisk ophold. Kortvarige ophold som ferie m.v. medfører ikke i sig selv genindtræden. Et samlet ophold på mere end 180 dage inden for 12 måneder anses dog ikke for kortvarigt, jf. kildeskatteloven § 7, stk. 1.
I den konkrete sag opgjorde skatteyder 172 dage i Danmark i 2013, mens Skatteministeriet nåede 197 dage. Forskellen skyldtes mellemdage, hvor skatteyder var registreret i Danmark dagen før og efter. Landsretten lagde vægt på tidsmæssig sammenhæng og fravær af overbevisende modbevis og fandt, at opholdet oversteg 180 dage, hvorfor fuld skattepligt genindtrådte senest 1. januar 2014.
Bevisbyrde og dokumentationskrav for ophold i udlandet
Retten understregede, at forklaringer om arbejdsrelaterede rejser ikke er tilstrækkelige uden underliggende beviser. Der forelå ingen præcise oplysninger om rejsedatoer, deltagelse i aktiviteter i udlandet eller udgifter til transport og ophold, og visse flyvninger fremgik ikke af logbog eller roster.
Bevisbyrden for ophold i udlandet påhviler skatteyderen, når myndighedernes opgørelse understøttes af objektive holdepunkter. Uden fyldestgørende dokumentation tæller mellemdage typisk som ophold i Danmark, hvilket kan udløse genindtræden af fuld skattepligt.
Ny dag. Ny handelspolitisk virkelighed. Tag kurset ’Told og compliance’.
Læs mere her →Praktiske anbefalinger til fraflyttere og mobile arbejdstagere
Dommen viser behovet for systematisk registrering af opholdsdage og løbende indsamling af bilag, navnlig for personer med hyppige rejser. Skattepositionen kan i praksis afhænge af, om fravær kan dokumenteres konkret og tidsfast.
For at styrke beviset bør skatteydere etablere faste rutiner og gemme kontrolspor fra flere uafhængige kilder. Følgende dokumentationstyper er typisk relevante og kan supplere hinanden:
- Boardingkort, bookingbekræftelser og rejseplaner.
- Hotelkvitteringer og betalingsspor for forplejning i udlandet.
- Arbejdskalendere, mødeindkaldelser og opgavebeskrivelser med dato og sted.
- Udrejse- og indrejseregistreringer, logbogsudskrifter og andre rejsejournaler.
