Bestemthedskravet til midlertidige forbud blev understreget, da Østre Landsret opretholdt Sø og Handelsrettens afvisning af Neeo ApS’ forbudsbegæring mod flere modparter. Påstandene blev vurderet som utilstrækkeligt klare og præcise, hvorfor realitetsbehandling ikke kunne finde sted.
Krav til klarhed i forbudspåstande og retsfølge
Landsretten tilsluttede sig, at forbudspåstande skal være entydige i relation til handling, omfang og adressat. Manglende bestemthed udgør en processuel barriere, der kan føre til afvisning uden prøvelse af de materielle anbringender.
Praksis bekræfter, at midlertidige retsmidler forudsætter præcist formulerede påstande, så retsfølgens rækkevidde klart kan identificeres og håndhæves. Uklare eller generelle påstande opfylder ikke dette krav.
Appelrammer og betydningen af ændrede påstande
Neeo ApS påstod principalt ophævelse og hjemvisning til realitetsbehandling og subsidiært hjemvisning med henblik på prøvelse af nye, mere præcise påstande fremsat for landsretten. Ingen af påstandene blev taget til følge; alene en skrivefejl blev berigtiget efter enighed.
Udfaldet viser, at mere præcise påstande fremsat første gang i kæreinstansen i denne sag ikke førte til hjemvisning. Parter bør derfor sikre korrekt og tilstrækkeligt bestemte påstande allerede i første instans.
Læs landsrettens kendelse på domstol.dk via den officielle publikation.
