Strammere rammer for udpegning af kurator
Justitsministeriet har fremsat et lovforslag, der skal dæmme op for manipulation i konkursboer ved at ændre konkurslovens regler om udpegning af kurator og habilitet. Målet er at styrke kurators uafhængighed og beskytte kreditorernes fælles interesser.
Efter forslaget kan skyldneren ikke længere pege på kurator. Kreditorer med nær tilknytning til skyldneren fratages stemmeretten ved valget. Skifteretten skal som udgangspunkt udpege den kandidat, der må forventes at få størst opbakning blandt de stemmeberettigede kreditorer.
Valgmodeller i særlige situationer
Hvis der ikke kan forventes dækning til kravene, og der derfor ikke gennemføres afstemning, skal skifteretten typisk vælge en af rettens faste kuratorer. Er konkursen derimod begæret af en kreditor, udpeges som udgangspunkt den advokat, rekvirenten foreslår.
Skifteretten kan efter begæring fravige dette, hvis omstændighederne taler for at udpege den kandidat, der skønnes at have størst opbakning blandt panthavere, hvis interesser berøres væsentligt, eksempelvis en virksomhedspanthaver.
Skærpede habilitetskrav og oplysningspligt
Forslaget indfører objektive barrierer for udpegning: En advokat kan ikke blive kurator, hvis vedkommende inden for to år har været nærtstående til skyldneren. Har advokaten ydet rådgivning til skyldneren i ikke uvæsentligt omfang senere end ét år før konkursen, gælder der ligeledes et forbud.
Det samme gælder ved væsentlig rådgivning til nærtstående ejere med betydelig kapitalandel. Kurator pålægges pligt til at oplyse skifteretten om sådanne forhold for at muliggøre en effektiv habilitetskontrol.
Ikrafttræden og afgrænsning
Reglerne foreslås at træde i kraft 1. januar 2026, hvis lovforslaget vedtages. Konkursrådets idéer om ændringer i selskabsloven for tvangsopløsningssager er ikke medtaget.
Virksomheder, rådgivere og panthavere bør forberede interne procedurer for interessekonflikter og dokumentation, da udpegning og habilitet fremover vil blive prøvet skarpere af skifteretten.
