Kommercielle rammer for teknisk vand
Et nyt lovforslag etablerer en særskilt hovedlov for levering af teknisk vand til blandt andet PtX-anlæg. Kernen er, at al forsyning til andre formål end drikkevand skal ske på kommercielle vilkår. Udgifter til teknisk vand må ikke indregnes i vandforsyningstaksterne, og der er ingen forsyningspligt. Dermed placeres aktiviteten uden for den takstfinansierede monopolregulering, og prissætning beror på aftale mellem parterne.
”Teknisk vand” defineres funktionelt som vand, der ikke anvendes som drikkevand, uanset oprindelse. Det kan eksempelvis være renset spildevand, overfladevand, terrænnært eller forurenet grundvand samt vand produceret ved afsaltning. Tekniske vandselskaber skal indgå skriftlige aftaler med kunderne om, at vandet udelukkende må bruges til ikke-drikkevandsformål. Lovforarbejderne fremhæver, at der er tale om en markedsaktivitet, som ikke er underlagt den monopolretlige vandsektorregulering, og at parterne skal iagttage statsstøttereglerne ved kapitalindskud og kontraktvilkår.
Kommunalt engagement og selskabsform
Kommuner kan deltage i forsyningsaktiviteter med teknisk vand, men alene via kapitalselskaber og som udgangspunkt inden for egen kommunegrænse. Deltagelse på tværs af kommuner kan ske, hvis aktiviteterne er fysisk sammenhængende eller organiseres i fælles selskaber. Der gælder et udtrykkeligt forbud mod kommunale tilskud og lånegarantier til tekniske vandselskaber for at sikre lige konkurrence.
Kommunale kapitalindskud skal ske på markedsvilkår med forventning om afkast. Udbetaling af udbytte eller andre uddelinger til kommunen udløser imidlertid modregning i bloktilskuddet. Denne modregningsmekanisme kan begrænse det økonomiske incitament, selv om formålet er at undgå indirekte subsidiering. Vandforsynings- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 må ikke eje eller støtte tekniske vandselskaber, medmindre aktiviteten lovligt udøves som tilknyttet virksomhed efter de særlige regler herom.
Tilknyttet virksomhed, overgangsregler og tilsyn
Udgangspunktet er, at vandselskaber ikke må levere teknisk vand. Lovforslaget åbner dog for, at vandforsyningsselskaber kan gøre det som tilknyttet virksomhed, hvis aktiviteten optages på positivlisten i den tilhørende bekendtgørelse. Ifølge forarbejderne forventes ordningen at være begrænset til vandforsyningsselskaber (ikke spildevandsselskaber), og den vil være geografisk afgrænset til selskabets naturlige forsyningsområde eller umiddelbar nærhed af vandindvindingsanlæg, ligesom leverancer skal ske fra indvindinger, der er eller har været nødvendige for forsyningen.
Forarbejderne angiver, at salg af renset spildevand ikke kan indpasses som rest- eller biprodukt efter de gældende regler, men at der kan leveres ydelser mellem vandselskaber og tekniske vandselskaber på markedsvilkår. Der er behov for tydelig hjemmel, så grænsefladerne mellem hoved- og tilknyttet virksomhed er retssikre, herunder ved koncerninterne leverancer.
Allerede eksisterende kommunalt ejede selskaber, der leverer teknisk vand, omfattes først af hovedlovens centrale krav ved udgangen af 2026. Generelle regler træder i kraft tidligere. Vandsektortilsynet får tilsynskompetence og skal bl.a. orienteres ved kommunale etableringer eller overtagelser af tekniske vandselskaber for at kontrollere uddelinger og eventuelle vederlag, som kan udløse modregning i bloktilskuddet. Der skabes desuden hjemmel til, at serviceselskaber i kommunale forsyningskoncerner kan levere administrative og tekniske ydelser til tekniske vandselskaber på markedsvilkår. Set fra praksis er den samlede model et skridt mod klar retstilstand og rammer for at udnytte ikke-drikkevandsressourcer til PtX og anden industri uden at belaste drikkevandsforekomsterne.
