Kravet om step-up ved Covid-19-rekapitaliseringer efterprøves strengt
EU-Retten har annulleret Kommissionens godkendelse af den danske og svenske rekapitalisering af SAS under de midlertidige rammebestemmelser. Afgørende var, at egenkapitalinstrumentet manglede en step-up mekanisme, der over tid øger statens afkast og tilskynder til hurtig indløsning, som krævet under TEUF art. 107, stk. 3, litra b.
Kommissionen henviste til rabatter ved aktietegning, rentestigninger på hybridkapital og adfærdsmæssige tilsagn som alternativ. Retten afviste dette og præciserede, at step-up er et ex post incitament, som ikke kan erstattes af ordningens øvrige elementer. Da egenkapital- og hybridinstrumentet var gensidigt forbundne, blev hele ordningen ramt af manglen.
Retlige konsekvenser og formel undersøgelse af SAS-støtten
Efter annullationen har Kommissionen genåbnet en formel undersøgelsesprocedure om SAS-støttens forenelighed med det indre marked. Hvis støtten vurderes uforenelig, skal Danmark og Sverige som udgangspunkt kræve tilbagebetaling, potentielt med ulovlighedsrenter.
Dommen skærper medlemstaternes bevisbyrde ved rekapitaliseringer: Step-up eller en reelt ækvivalent mekanisme med dokumenteret stigende vederlæggelse over tid skal være indbygget fra start. Uden en klar exit-sti og incitament til tilbagekøb øges risikoen for annullation, langvarig sagsbehandling og restitution.
Læringspunkter fra Lufthansa-sagen og praktisk compliance
Samtidig annullerede Retten Kommissionens godkendelse af Tysklands rekapitalisering af Deutsche Lufthansa med tilsvarende fejl, bl.a. vedrørende step-up. Retspraksis understreger, at kriseinstrumenter ikke medfører lempeligere kontrol; kravene i rammebestemmelserne anvendes strengt.
Praktisk bør støttegivere sikre en tydelig afkaststige (f.eks. tidsbaserede tillæg eller tilbagekøbspremier), klare udtrædelsesvilkår og sammenhæng mellem incitament og exit. Notifikationen bør begrunde, hvorfor mekanismen reelt fordyrer statens fortsatte ejerskab og driver hurtig indfrielse. Solid dokumentation er central for at bestå Kommissionens og domstolenes kontrol.
