Højesteret slår fast, at der ikke gælder et out of scope-princip ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelser: Oplysninger fundet under et lovligt kontrolbesøg kan bruges, hvis saglighed og proportionalitet er i behold.
Hvad betyder dette for din virksomhed?
Den nye praksis betyder, at virksomheder må forvente, at bredt relevante fund kan indgå i afgørelser – også når efterforskningen startede med et snævrere fokus fx bindende videresalgspriser. Virksomheder skal nu overveje procedurer for raid-readiness og dokumentstyring.
- Opdater dawn raid-instrukser og udpeg ansvarlige modtagere af myndigheder
- Gennemgå bevarings- og sletningspolitikker i lyset af nødvendigheds- og relevanskrav
- Træn medarbejdere i ledsagelse, logning og afgrænsning af materiale på stedet
- Aftal eskalationsspor til ledelse og ekstern advokat ved kontrolbesøg
Sagens kerne og retlige rammer
Kontrolundersøgelsen i 2020 hos en detailkæde afdækkede både materialer om bindende videresalgspriser og interne beslutninger om priskoordination i kæden. På den baggrund udstedte Konkurrencerådet et påbud. Højesteret fandt ingen tilsidesættelse af retssikkerhedsloven, EMRK eller EU‑charteret og afviste et out of scope-argument. Se Læs Højesterets afgørelse i sag BS-46057/2023-HJR og Læs Sø- og Handelsrettens afgørelse i sag BS-46057-HJR i Domsdatabasen .