Dette flytter grænsen i udvisningspraksis: Højesteret ophæver et livsvarigt indrejseforbud, fordi opretholdelse med sikkerhed ville stride mod EMRK art. 8 – selv efter et særdeles groft drab. Kendelsen præciserer, at fristoverskredne anmodninger kan prøves efter udlændingeloven § 50, stk. 1, når ganske særlige grunde foreligger.
Hvad betyder dette i praksis?
Udlændinge kan få prøvet ophævelse, selv om 6-måneders/2-måneders fristerne ikke er overholdt, hvis der både foreligger væsentlige ændringer i personens forhold og en stærk formodning for, at fortsat udvisning med sikkerhed vil krænke Danmarks internationale forpligtelser, især EMRK art. 8. Rådgivere bør målrette dokumentation og tidsplan.
- Næsten 26 års forløb siden kriminaliteten og ingen ny kriminalitet siden 1999
- Forløb med behandling, sygdomsindsigt, stabil medicinering og lav recidivrisiko
- Foranstaltningen ændret til behandling i 2007 og endeligt ophævet i 2021
- Myndighedernes tidligere vurdering af udsendelseshindringer hos Udlændingeservice og Flygtningenævnet
- Samlet proportionalitetsvurdering, hvor EMRK art. 8 vejer tungere end kriminalitetens grovhed
Proces og beviskrav
Adgangen er snæver: Forarbejderne forudsætter kun fravigelse af fristerne i ganske særlige tilfælde. Højesteret kræver både væsentlige ændringer og en kvalificeret formodning for sikker konventionsstrid. Praktisk bør der indhentes opdaterede lægeerklæringer, behandlingsplaner og historik, der dokumenterer stabilitet og lav risiko samt eventuelle udsendelseshindringer.
Den nye praksis betyder, at domstolene konkret kan tilsidesætte et udvisningsdekret for bestandig, når de saglige forudsætninger er eroderet af tid og behandling. Skal du vurdere en sag? Læs præmisserne her: Læs Højesterets afgørelse i sag 103/2024 (pdf).
