Højesteret fastslog, at en lokal hastighedsbegrænsning ikke ophører ved blot at passere et vejkryds. Da der ikke var skiltet med ophør, afstandsangivelse eller ny hastighedsgrænse, gjaldt den angivne lokale grænse på 70 km/t fortsat, da føreren blev målt til 101 km/t. Forholdet kunne derfor ikke henføres under færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 3, om vanvidskørsel.
Retligt udgangspunkt
Vejafmærkningsbekendtgørelsens dagældende § 16, stk. 2, og § 17 (nu § 18, stk. 2, og § 19) bestemmer, at lokale hastighedsbegrænsninger ophæves ved ophørstavle, ved undertavle med afstand eller ved ny hastighedsangivelse. Et lyskryds i sig selv ændrer ikke hastighedsregimet.
Vanvidskørsel forudsætter bl.a., at hastighedsgrænsen overskrides med mere end 100 %, og at den målte hastighed er mindst 100 km/t. Klassifikationen afhænger derfor af, hvilken grænse der faktisk gælder på måletidspunktet.
Sagens resultat og betydning
Landsretten havde antaget, at lokalbegrænsningen på 70 km/t ophørte ved et lyskryds, hvorefter 50 km/t gjaldt. Højesteret lagde derimod til grund, at ophør ikke var skiltet, og at 70 km/t derfor stadig var gældende. Overskridelsen på måletidspunktet var dermed ikke tilstrækkelig til vanvidskørsel.
Afgørelsen tydeliggør, at korrekt skiltning er afgørende for hastighedsgrundlaget og dermed for sanktionsniveauet. Myndigheder og politi bør dokumentere ophørstavler eller anden gyldig ændring af grænsen. Læs dommen på domstol.dk. Se underinstanser i Domsdatabasen og Domsdatabasen.
