Højesteret afviste at fastsætte overvåget samvær mellem en far og hans barn, fordi barnet har opbygget en markant frygt for fysiske møder, som ville være skadelig. Retten fandt dog, at det er bedst for barnet at bevare relationen til begge forældre, og pålagde derfor, at kontakten genoprettes gradvist gennem fire overvågede videosamtaler som “anden kontakt”.
Retsgrundlag og vurdering
Efter forældreansvarsloven § 19, stk. 1, skal barnets forbindelse til begge forældre søges bevaret, typisk via samvær. § 22 giver mulighed for i særlige tilfælde at fastsætte anden kontakt, herunder telefon, elektronisk post og lignende, når samvær vil være en belastning. Forarbejderne åbner for, at anden kontakt kan bruges som led i en optrapning efter længere tids afbrudt kontakt.
Højesteret lagde vægt på barnets bedste og vurderede, at barnets negative indstilling gør fysisk samvær uforeneligt med hensynet til barnet. Fars tidligere dom for grov vold efter straffelov § 245 i 2008 udelukker ikke kontakt, jf. forældreansvarsloven § 4 a, når kontakten udformes snævert, overvåget og digitalt.
Afgørelse og betydning
Familieretshuset skal tilrettelægge rammerne for fire overvågede FaceTime-lignende samtaler, så barnet kan se og tale med far i trygge omgivelser uden fysisk møde. Herefter kan myndigheden vurdere, om og hvordan kontakten eventuelt kan fortsætte.
Afgørelsen understreger, at “anden kontakt” kan fungere som bro, når samvær midlertidigt er uforeneligt med barnets bedste. Den giver praktisk vejledning i sager med samværsmodstand og tydeliggør, at proportionalt tilrettelagt, overvåget digital kontakt kan være forsvarlig. Læs Højesterets dom her: domstol.dk. Se også landsrettens og byrettens afgørelser i Domsdatabasen og Domsdatabasen.
