Højesteret har fastslået, at et fængsels optagelse af telefonsamtaler mellem en indsat og dennes advokatfuldmægtig var i strid med EMRK art. 8. Staten har en snæver skønsmargin ved indgreb i fortrolighed mellem frihedsberøvede og deres juridiske rådgiver, og indgreb kan kun ske under ekstraordinære omstændigheder. A blev derfor tilkendt en godtgørelse på 10.000 kr.
Retten lagde vægt på, at fængslet vidste, at samtalerne var med A’s juridiske rådgiver, og at myndighederne afslog at undlade optagelse, fordi de ikke anså en advokatfuldmægtig for omfattet af reglerne om fortrolig kommunikation. Højesteret understregede, at retten til fortrolig advokatbistand ikke er begrænset til verserende retssager, men omfatter al juridisk rådgivning. Optagelse af telefonsamtaler er et indgreb i privatliv og korrespondance efter art. 8, stk. 1, og skal opfylde kravene i stk. 2. Da myndighederne ikke gjorde gældende, at der forelå ekstraordinære omstændigheder, var optagelserne ulovlige. Straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 6, jf. stk. 1, skal fortolkes konventionskonformt.
Højesteret fandt ikke grundlag for, at afsoningsforholdene i øvrigt udgjorde en krænkelse af EMRK art. 3 eller art. 8. Afgørelsen ændrer landsrettens resultat og præciserer fængslers pligt til at sikre fortrolighed i telefoniske advokatsamtaler, medmindre tungtvejende sikkerhedshensyn gør indgreb nødvendige. Læs dommen på Domstol.dk i sag BS-60316/2023-HJR (pdf) her: 60316 Anonymiseret Dom. Se også lands- og byretsafgørelser i Domsdatabasen og Domsdatabasen.
