Østre Landsret har pålagt staten at betale ekspropriationserstatning til en teleoperatør efter et påbud om udskiftning af lovligt indkøbt teleudstyr begrundet i nationale sikkerhedshensyn. Dommen slår fast, at selv indgreb af hensyn til statens sikkerhed kan være ekspropriative, hvis de er tilstrækkeligt intensive og rammer snævert.
Østre Landsrets afgørelse om ekspropriation ved telesikkerhedspåbud
Landsretten vurderede først lovligheden af påbuddet og fandt tilstrækkelig hjemmel i telesikkerhedsloven samt, at indgrebet var proportionalt efter forvaltningsrettens principper. Det afskar imidlertid ikke, at indgrebet samtidig kunne udgøre ekspropriation efter Grundloven.
Ved ekspropriationsvurderingen lagde retten vægt på tre hovedmomenter, som samlet førte til, at der forelå et ekspropriativt indgreb:
- Indgrebets betydelige intensitet, idet operatøren skulle udskifte omfattende udstyr anskaffet over en lang årrække, om end begrundet i vægtige sikkerhedshensyn.
- At operatøren havde ageret i god tro ved indgåelsen af leverandørforholdet, og at anvendelsen af telesikkerhedsloven i praksis var enestående.
- At indgrebet i realiteten var rettet mod én aktør, hvilket forstærkede den særlige byrde.
På den baggrund kvalificerede Østre Landsret indgrebet som ekspropriation i Grundlovens forstand.
Erstatningsfastsættelse og bevisvurdering
Erstatningen blev fastsat skønsmæssigt til 80 mio. kr., væsentligt under det påståede beløb. Retten lagde vægt på usikkerhed i tabsopgørelsen samt, at operatøren fortsatte samarbejdet med leverandøren trods gentagne advarsler fra tilsynsmyndigheden.
Fastsættelsen illustrerer domstolenes metode ved ekspropriationssager: Der kræves pålidelig dokumentation for udskiftningsomkostninger og følgeudgifter, og risici, som virksomheden selv har påtaget sig, kan medføre nedslag i erstatningen.
Retlige implikationer for regulerede virksomheder
Dommens principielle budskab rækker ud over teleområdet. Hvor myndighedsindgreb i lovlige og etablerede dispositioner rammer særligt intensivt, kan der opstå krav på ekspropriationserstatning, også når indgrebet forfølges af tungtvejende sikkerhedshensyn.
Sagen blev behandlet ved landsretten som første instans og kan indbringes direkte for Højesteret. Virksomheder i stærkt regulerede sektorer bør derfor styrke deres compliance omkring sikkerhedsregulering, dokumentere reliance på gældende ret samt sikre sporbarhed i omkostninger, hvis der opstår grundlag for krav mod det offentlige.