Danmarks Højesteret har nægtet fuldbyrdelse af en voldgiftskendelse fra Shanghai Arbitration Commission, fordi den indklagede ikke var behørigt underrettet. Kendelsen anvender voldgiftsloven § 39, stk. 1, nr. 1, litra b, der svarer til New York-konventionens art. V(1)(b), og fastslår, at faktisk modtagelse af meddelelse vejer tungere end formel forkyndelse. Afgørelsen har betydning for parter, der anvender standardklausuler og rutiner, når udenlandske kendelser søges anerkendt i Danmark.
Skærpet krav til faktisk underretning ved fuldbyrdelse i Danmark
Højesteret lagde vægt på, at formel forkyndelse efter et voldgiftsinstituts regler ikke er tilstrækkelig, hvis parten reelt ikke modtager meddelelsen og dermed mister muligheden for at blive hørt. Voldgiftsrettens egen vurdering af forkyndelse kan derfor ikke i sig selv bære en anerkendelse.
Retten foretog en selvstændig bevisvurdering af underretningen og henviste til svensk højesterets praksis, hvilket peger mod en skandinavisk standard for due process. Bevisbyrden lempes, når der er rimelig tvivl om reel underretning, og fuldbyrdelse kan nægtes, selv om formalia er overholdt.
