Projekt Money Transfer: Hvordan fører Skattestyrelsen kontrol med indtægter fra kryptovaluta?

Projekt Money Transfer: Hvordan fører Skattestyrelsen kontrol med indtægter fra kryptovaluta?

Skattestyrelsen bruger bankdata i Projekt Money Transfer til at opspore uindberettede kryptogevinster og kan genoptage skatteansættelser op til 10 år ved grov uagtsomhed. Lær hovedreglerne for beskatning, dokumentationskrav, sanktionsrisici og betydningen af DAC8 – samt hvordan du reducerer risikoen.

Skattestyrelsen intensiverer kontrollen med indkomst fra kryptovaluta ved systematisk at indhente bankdata om udvalgte pengeoverførsler i regi af Projekt Money Transfer. Oplysningerne bruges til at identificere ikke-indberettede gevinster og til at genoptage skatteansættelser, hvis betingelserne er opfyldt. Skatteydere bør derfor sikre dokumentation og rettidig indberetning for at undgå forhøjelser og sanktioner.

Skattemæssig behandling af kryptovaluta

De fleste kryptoaktiviteter beskattes efter statsskattelovens udgangspunkt, hvor anskaffelse med gevinstformål anses som spekulation. Beskatning følger realisationsprincippet: salg, bytte, konvertering eller anden afståelse udløser opgørelse af gevinst eller tab. Er man fuldt skattepligtig til Danmark, er global indkomst omfattet.

Hos privatpersoner beskattes gevinster som personlig indkomst, mens tab typisk kun kan fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag. Den asymmetriske behandling kan give en høj effektiv skattebelastning, især ved hyppig handel med både gevinster og tab. Samtidig skærper dette kravene til løbende dokumentation.

Projekt Money Transfer og genoptagelse

Gennem Projekt Money Transfer indhenter Skattestyrelsen bankdata om grænseoverskridende overførsler, herunder udbetalinger fra kryptohandelsplatforme. Erfaringen er, at en stor del af disse overførsler knytter sig til skattepligtige gevinster. Data for bl.a. 2020–2022 gennemgås nu målrettet med henblik på kontrol og eventuel korrektion af skatteansættelser.

Myndighederne kan foretage ekstraordinær genoptagelse op til 10 år efter forfaldstidspunktet, hvis skatteyderen mindst har handlet groft uagtsomt, men er bundet af en reaktionsfrist fra kundskabstidspunktet. En nylig byretssag (SKM2024.529.BR) illustrerer, at manglende svar og utilstrækkelig dokumentation kan føre til forhøjelse – bevisbyrden for allerede beskattede midler og anskaffelsessummer ligger hos skatteyderen.

Sanktioner, DAC8 og praktiske råd

Manglende eller urigtig indberetning kan udløse forhøjelse, skattetillæg, bøde og i grovere tilfælde strafferetlige konsekvenser. En aktiv og rettidig selvanmeldelse kan i praksis begrænse sanktionerne. Fremadrettet udvider DAC8 EU’s indberetningsregime for kryptoaktiver, så udbydere af krypto-ydelser skal rapportere kundedata til skattemyndighederne på tværs af medlemsstater.

For at reducere risikoen ved kontrol anbefales følgende tiltag:

  • Etabler et fuldt spor mellem wallets, handelsplatforme og bankkonti, herunder anskaffelses- og afståelsesdokumentation.
  • Afstem løbende realiserede gevinster og tab efter realisationsprincippet og gem beregninger.
  • Ret tidligere års oplysninger, hvis fejl konstateres, og overvej selvanmeldelse ved væsentlige udeladelser.
  • Indhent specialiseret rådgivning om genoptagelse, reaktionsfrister og skattestrafferetlig risiko.

Relaterede artikler

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.