Folketinget nærmer sig en beslutning om at udvide straffelovens § 119 til også at omfatte beskikkede forsvars- og familieretsadvokater. I dag er dommere, anklagere og retsbetjente beskyttet, mens advokater uden samme værn ofte møder trusler og chikane i forbindelse med deres arbejde. En udvidelse vil indebære skærpet straf for angreb på advokater i funktion og kan styrke politiets prioritering af anmeldelser.
Gældende ret og afgrænsning
Efter § 119 skærpes straffen ved vold, trusler og grov chikane mod offentligt ansatte og personer i offentlig tjeneste. Afgrænsningen har praktisk betydning, fordi klassifikationen kan afgøre både politiets sagsbehandling og domstolenes strafudmåling. I dag falder advokater typisk udenfor, selv når de varetager opgaver på det offentliges vegne.
Debatten fokuserer på, om beskikkede advokater må anses som personer i offentlig tjeneste under rettergang. Argumentet for en udvidelse peger på, at andre private aktører, der udfører offentlige opgaver, i praksis kan være beskyttet, og at beskikkede advokater udpeges og honoreres af staten. Fortolkningsspørgsmålet har dermed både principiel og praktisk rækkevidde.
Lovgivningsproces og mulige konsekvenser
Forslaget har været førstebehandlet i Folketinget, hvor regeringen har anført, at § 119 traditionelt er forbeholdt egentlige offentligt ansatte. Se forhandlingsforløbet her: Folketinget. Hvis forslaget vedtages, forventes en klarere retsstilling, øget præventiv effekt og bedre arbejdsmiljø for advokater, hvilket også kan understøtte retten til en effektiv forsvarer.
Udviklingen skal ses i lyset af det politiske fokus på tryghed på arbejdspladsen i den offentlige sektor. Tidligere udtalelser om et “sundt og sikkert” arbejdsmiljø i Danmark kan læses her: Folketinget. En lovændring vil sende et tydeligt signal om, at angreb på repræsentanter for retssystemet håndteres konsekvent, også når opgaven udføres efter offentlig beskikkelse.
