Arbejdsmiljøloven

Højesteret fastslår, at anerkendte psykiske arbejdsskader ikke automatisk udløser erstatningsansvar. Culpa er fortsat normen, og arbejdsmiljølovens forsvarlighedskrav er målestok. Systematisk forebyggelse og dokumentation bliver afgørende for arbejdsgivere.

Højesteret afviser erstatningsansvar for psykisk arbejdsskade i psykiatrien og præciserer, at AES’ anerkendelse ikke er nok. Culpa vurderes i lyset af arbejdsmiljøloven med fokus på forebyggelse, instruktion og dokumentation.

Arbejdsmiljørepræsentanter er beskyttet mod usaglig afskedigelse med særlige procedurer og ofte længere opsigelsesvarsel. Arbejdsgiver skal overveje omplacering og dokumentere en saglig grund; ellers risikeres godtgørelse eller i særlige tilfælde genansættelse.

Højesteret fastslår, at arbejdsgiveransvar for psykiske skader beror på almindeligt culpa. Vold og trusler i omsorgsarbejde gør ikke i sig selv arbejdet uforsvarligt. Konkrete forsømmelser skal påvises, og særlig sårbarhed tæller kun, hvis arbejdsgiver kender den.