Regeringens lovprogram for 2026/2027 varsler markante ændringer med betydning for HR, ledelse og bestyrelser. Implementeringen af EU’s løngennemsigtighedsdirektiv forventes fremsat i oktober 2026 med ikrafttræden 1. marts 2027. Arbejdsgivere bør forberede interne processer for lønstruktur, jobvurderinger og rapportering, da krav om øget transparens og styrkede håndhævelsesmekanismer vil skærpe dokumentationspligten.
Implementering af EU-regler: løngennemsigtighed og platformsarbejde
Løngennemsigtighedsdirektivet indføres gennem ændring af ligelønsloven og skal styrke princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi via nye oplysningsrettigheder og håndhævelse. Forventede krav om stillingsopslag uden historisk lønoplysning, ret til løninformation og lønrapportering for større virksomheder gør forberedelse nødvendig.
Lov om platformsarbejde, der implementerer platformsdirektivet, forventes fremsat i februar 2027 – efter EU-fristen. Reglerne vil adressere kriterier for lønmodtagerstatus, gennemsigtighed i algoritmisk ledelse og begrænsninger i automatiserede beslutninger. Platforme og andre virksomheder med algoritmisk styring bør kortlægge datagrundlag, beslutningslogik og klagemekanismer.
Nye rettigheder og pligter: barsel, arbejdsskade og arbejdsmiljørelaterede bøder
Barselsloven foreslås udvidet med 12 ugers sorgorlov med barselsdagpenge til den efterlevende forælder ved dødsfald og mindreårige børn. Arbejdsgivere skal opdatere politikker, fraværsprocedurer og lønpolitikker for at sikre korrekt håndtering.
Ændringer i reglerne om indkvartering af ansatte og udstationering øger bødeniveauet til linje med arbejdsmiljøloven, indfører samtykkebaseret ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt og giver hjemmel til databehandling efter arbejdsmiljølovens model. Overholdelse af dokumentations- og oplysningskrav bør prioriteres.
Arbejdsskadesikring og særlige personalegrupper
For statsligt udsendt personel indføres en formodningsregel for sammenhæng mellem tjenstlige hændelser og PTSD-diagnose. Det ændrer bevisbyrden i arbejdsskadesager og kan påvirke anmeldelses- og forsikringspraksis.
Forslag om ændring af tjenestemandspension fastholder gunstig pensionsalder for militære tjenestemænd trods afskaffelse af pligtig afgangsalder. Arbejdsgivere i staten bør gennemgå konsekvenser for personaleplanlægning og økonomi.
Gør dit arbejde med sundhedsdata og AI lidt lettere efter Djøfs kursus
Læs mere her →Governance og øvrige initiativer: vederlagspolitik, uddannelse og ligebehandling
Ændringer i selskabsloven forpligter børsnoterede selskaber til mere konkrete vederlagspolitikker, herunder varighed af kontrakter, gældende opsigelsesperioder og snævrere adgang til fravigelser. Bestyrelser og nomineringsudvalg bør opdatere politikker og godkendelsesprocesser.
Øvrige tiltag omfatter genindførelse af store bededag som helligdag fra 2030, styrkelse af elevernes retsstilling ved ophævelse af uddannelsesaftaler ved krænkelser, samt udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence til bl.a. religion, alder og handicap. Samlet set peger programmet mod større transparens, stærkere arbejdstagerrettigheder og skærpede compliance-krav.
