Psykiske lidelser kan anerkendes som arbejdsskader, hvis der foreligger en diagnose og en dokumenteret årsagssammenhæng til arbejdet. Nyere praksis viser, at ikke kun PTSD, men også depression og belastningsreaktioner kan anerkendes, når belastningernes karakter og omfang er tilstrækkeligt underbygget.
Kriterier for anerkendelse af psykiske arbejdsskader
En psykisk skade vurderes enten som arbejdsulykke eller som erhvervssygdom. En enkeltstående, alvorlig hændelse som vold, røveri eller truende episoder kan udgøre en arbejdsulykke. Langvarige påvirkninger – eksempelvis ekstraordinært arbejdspres, systematisk mobning eller gentagne trusler – behandles typisk som erhvervssygdom.
PTSD fremgår af erhvervssygdomsfortegnelsen, men anerkendelse kræver traumatiske påvirkninger af en vis styrke. Erhvervssygdomsudvalget har i 2026 anerkendt PTSD hos en socialpædagog udsat for vold, trusler og voldsom selvskadende adfærd, jf. praksis på aes.dk og den konkrete afgørelse om PTSD. Også andre diagnoser kan anerkendes efter forelæggelse, herunder depression og belastningsreaktioner, jf. AES’ resuméer af sager.
Bevis og dokumentation i AES-sager
Dokumentation er ofte afgørende. Myndighederne lægger vægt på, hvad der faktisk er foregået på arbejdspladsen, belastningernes varighed og intensitet samt tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkninger og symptomer. Lægelig dokumentation skal fastslå diagnose, debut og en fagligt begrundet årsagssammenhæng.
Praktiske kilder, der ofte styrker sagen, omfatter blandt andet følgende materiale:
- E-mails og sms’er, mødereferater og henvendelser til ledelsen.
- Arbejdstidsregistreringer, vagtplaner og dokumentation for overarbejde.
- APV-materiale, hændelsesrapporter og vidneudsagn fra kolleger.
Arbejdsgiveransvar og erstatningsposter
Arbejdsskadeanerkendelse kan ske uden, at arbejdsgiver har begået en fejl. Uafhængigt heraf kan arbejdsgiver ifalde ansvar efter culpareglen, hvis arbejdsgiveren vidste eller burde have vidst, at medarbejderen var udsat for sundhedsskadelig psykisk belastning, og ikke reagerede tilstrækkeligt i lyset af arbejdsmiljøpligterne.
Højesteret har i U 2012.524 H fastslået, at en psykisk skade kan være en erstatningsberettigende personskade, også uden samtidig fysisk skade. Anerkendes lidelsen som arbejdsskade, kan der ydes varigt mén og tab af erhvervsevne. Ved arbejdsgiveransvar kan der desuden kræves svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og behandlingsudgifter. Der kan ikke ske dobbeltkompensation for samme tab.
Frister, klage og næste skridt
Reagér tidligt for at sikre beviser og overholde anmeldelsesfrister og regler om forældelse. Ved tvivl kan anmeldelse og lægefaglig udredning fremskynde myndighedens vurdering og mindske risikoen for bevismæssige tab.
Få både arbejdsskadesagen og et eventuelt arbejdsgiveransvar vurderet. Sager behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Se mere hos AES på aes.dk.
