Konkurslovens § 26 giver mulighed for midlertidigt at fratage skyldneren rådigheden over aktiver forud for et konkursdekret. Retsmidlet kan skabe status quo, når der er akut risiko for værdiforringende eller illoyale dispositioner, og hvor et konkursdekret ikke umiddelbart kan afsiges.
Rådighedsfratagelse efter konkursloven § 26: formål og betingelser
Skifteretten kan omfatte alle eller udvalgte aktiver, som ellers ville indgå i boet, for at forhindre dispositioner, der forrykker aktivmassen eller vanskeliggør bobehandlingen. Tiltaget fungerer som et effektivt “freeze” i et kort tidsrum, indtil konkursbehandlingen kan indledes eller risikoen er afværget.
En kreditor kan begære rådighedsfratagelse, hvis skyldneren udebliver fra skifteretsmøde, skjuler sig, eller der i øvrigt er fare for skadevoldende dispositioner. Nyere praksis kræver, at konkursbegæringen er forkyndt eller forsøgt forkyndt for skyldneren; derimod er det ikke et krav, at skyldneren indkaldes særskilt til behandlingen af selve § 26-begæringen.
Panthaverens værn og realisation under § 26
For panthavere kan § 26 udnyttes strategisk til at sikre kontrol med de pantsatte aktiver, herunder ved tinglysning af rådighedsfratagelse eller ved at opnå besiddelse af håndpantsatte effekter. Hvor hensyn til eksempelvis let fordærvelige varer eller en igangværende virksomhed taler for det, kan retten udpege en person til at varetage kreditorernes interesser og iværksætte nødvendige foranstaltninger.
En virksomhedspanthaver kan ved misligholdelse tiltræde virksomhedspantet og – hvis aftalegrundlaget tillader realisation i fri handel – lade sig fyldestgøre af provenuet. Panthaver bærer realisationsomkostningerne, og et eventuelt overskud skal tilfalde det senere konkursbo. Dispositionerne kan efterfølgende undergives kurators omstødelses- og gyldighedsprøvelse.
Ny dag. Ny handelspolitisk virkelighed. Tag kurset ’Told og compliance’.
Læs mere her →Aftalebaserede rådighedsindskrænkninger og praktiske mekanismer
Ud over § 26 kan kreditorer opnå løbende kontrol gennem kontraktvilkår, der reducerer risikoen før en konkurs bliver nødvendig. Veltilrettelagte covenant-strukturer styrker gennemsigtigheden og begrænser tab ved tidlige tegn på økonomisk stress:
- Salgs- og pantsætningsforbud, eventuelt sikret ved tinglysning
- Krav om samtykke til væsentlige dispositioner
- Kontrol med pengestrømme, herunder kontopant eller cash sweep
- Udbytte- og tilbagebetalingsbegrænsning samt tilbagetrædelse fra nærtstående
- Springing control-aftaler ved defineret misligholdelse
- Step-in rettigheder til at overtage beslutningskompetence i kritiske forhold
- Begrænsninger i håndtering af debitorer og leverandører, fx modregning og kreditudvidelser
Vilkårene skal udformes med omtanke, da enkelte foranstaltninger kan tilsidesættes som uvirksomme eller omstødes i en senere konkurs. Tæt dokumentationspraksis og klare trigger-hændelser er afgørende for håndhævelse og for at stå robust i et efterfølgende bo.
