Regeringen har fremsat et lovforslag, der ændrer elforsyningsloven og VE-loven for at gennemføre en akutplan for elnettet. Forslaget bemyndiger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at indføre en prioriteringsmodel for nettilslutning og åbner for afslag på lavere prioriterede projekter ved kapacitetsmangel. Reglerne ventes at træde i kraft den 12. oktober 2026, mens de detaljerede krav fastlægges i en kommende bekendtgørelse.
Bemyndigelse og prioriteringsmodel for nettilslutning
Lovforslaget er udformet som en kort bemyndigelseslov, der giver ministeriet hjemmel til at udstede bekendtgørelser om prioritering af kapacitet og afslag ved kapacitetsbegrænsninger. Formålet er at afspejle samfundsmæssige hensyn, accelerere den grønne omstilling og sikre en mere effektiv udnyttelse af elnettet.
Forslaget præciserer, at netvirksomheder kan afvise anmodninger fra projekter i lavt prioriterede kategorier, når kapaciteten er knap. De nærmere vurderingskriterier, herunder kriteriet om “netvenlighed”, forventes udfoldet i bekendtgørelsen. Se lovforslaget på Folketingets hjemmeside her.
Fire prioriteringskategorier og kapacitetsstyring
Den planlagte model arbejder med fire kategorier, som styrer disponeringen af netkapacitet. Der reserveres løbende kapacitet til almindelig forbrugsudvikling og samfundskritiske funktioner, og små kunders anmodninger skal behandles løbende. Grundstrukturen forventes som følger:
- Beskyttede behov og samfundskritiske funktioner, inkl. husholdninger, små erhverv og kritisk infrastruktur.
- Direkte elektrificering, vedvarende energi, CCS, brint, PtX, biogas og øvrige grønne projekter.
- Energilager- og elsystemunderstøttende anlæg, herunder batterianlæg.
- Visse store energiforbrugere med vedvarende høj kapacitet, f.eks. datacentre uden kritiske funktioner.
Placeringen af energilagringsprojekter relativt lavt har udløst kritik i høringssvar, da lagring kan øge netudnyttelsen og afhjælpe kapacitetsflaskehalse. Justeringerne efter høringen er begrænsede, og flere aktører efterspørger klare retningslinjer for kategorisering.
Udarbejder du lovforslag? Lær alle principperne på kurset ’Lovteknik’
Læs mere her →Uklarheder om netvenlighed og eksisterende aftaler
Selv om kriteriet “netvenlighed” er omtalt som præciseret, fremstår dets indhold og anvendelse fortsat uklart. Det indebærer risiko for uens afgørelser på tværs af netvirksomheder og behov for transparens i de metoder, der lægges til grund. Ministeriet har varslet nærmere regler i den kommende bekendtgørelse.
Lovforslaget angiver, at dispositioner, som ikke var forudsat i bindende nettilslutningsaftaler, og som kræver fornyet disponering af kapacitet, efter en konkret vurdering skal behandles som nye anmodninger. Det skaber usikkerhed for retrofitting af VE-projekter og tilkobling af BESS-anlæg. Kapacitet reserveres kun til endnu ukendte samfundskritiske funktioner, når der foreligger konkrete projekter, mens elforsyningsvirksomheder fortsat har en betydelig skønsmargin og metodefrihed ved den praktiske udmøntning.
