Rette indkomstmodtager og vægtning af faktiske forhold i skattesager
En skatteyder fik nedsat en forhøjelse på omkring 900.000 kr. til nul, fordi klageinstansen lagde vægt på, hvem der reelt var rette indkomstmodtager. Skattestyrelsen havde anset indsætninger på en erhvervskonto i 2019-2022 for skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 med henvisning til, at skatteyderen var registreret som ejer af en enkeltmandsvirksomhed. Kernen var, om formel ejerregistrering og indbetalinger på virksomhedskontoen i sig selv kunne bære beskatning.
Registreringen matchede imidlertid ikke de faktiske forhold. Skatteyderen havde ingen økonomisk eller ledelsesmæssig indflydelse, og hun havde ikke dispositionsret over midlerne. Den formelle status blev derfor ikke tillagt afgørende betydning, når realiteten pegede på en anden indkomstmodtager.
Begrundelse: Manglende dispositionsret og dokumenteret pengestrøm
Under den mundtlige behandling blev det lagt til grund, at skatteyderen reelt fungerede som stråmand. Bankkontoudtog dokumenterede en tæt sammenhæng mellem indbetalinger på hendes konto og umiddelbare overførsler til den tidligere ægtefælle, der havde drevet virksomheden og modtaget lønnen.
Det samlede bevisbillede understøttede, at skatteyderen ikke havde faktisk kontrol over virksomheden. Da hun ikke havde mulighed for at disponere over indtægterne, blev hun ikke anset som rette indkomstmodtager af de omtvistede beløb, og den materielle hjemmel i statsskattelovens § 4 kunne derfor ikke føre til beskatning hos hende.
Skal du vide det meste om EU-ret? Tag ’EU-pakken’, og få styr på reglerne.
Læs mere her →Proces og bevis: Fra forslag om stadfæstelse til fuldt medhold
Skatteankestyrelsen havde først indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse skulle fastholdes. Efter indhentelse af aktindsigt, fremlæggelse af nye oplysninger og et struktureret påstandsdokument ændrede sagen karakter, og klageinstansen traf afgørelse til gunst for skatteyderen. Arbejdet omfattede også en samlet bilagssamling og en systematisk opstilling af transaktionsspor.
Afgørelsen illustrerer, at realitetsgrundsætningen og princippet om rette indkomstmodtager vejer tungere end en fejlagtig formel registrering. Sagen viser også betydningen af grundig sagsoplysning og konsistente bilag i skatteprocesser. For rådgivere understreger sagen værdien af at kortlægge pengestrømme og dokumentere fravær af rådighed. Afgørelsen er endelig, men ikke offentliggjort som praksis, og må derfor læses som et ikke-offentliggjort eksempel på anvendelsen af disse principper.
