Det særlige udvalg, der skulle modernisere retshjælp og fri proces, er nedlagt, og opgaven er flyttet tilbage til Retsplejerådet. Dermed er reformsporet sat i stå, selv om der er bred enighed om, at ordningerne er belastet af bureaukrati, komplekse formularer og geografiske skævheder, som gør det vanskeligt for økonomisk svage borgere at få kvalificeret juridisk bistand og føre sager.
Baggrund og forløb
Efter Retsplejerådets større udredning i 2012 fulgte en række forslag fra blandt andre Advokatsamfundet, Danske Advokater og den juridiske tænketank Justitia. For at samle trådene blev der i 2020 nedsat et særligt udvalg med mandat til at komme med anbefalinger til en mere enkel og velfungerende model.
Udvalgsarbejdet blev forsinket og reelt sat på pause i 2022. I december 2024 blev udvalget formelt nedlagt, og Justitsministeriet meddelte, at arbejdet skal videreføres i regi af Retsplejerådet. Kritikken lyder, at processen er uforløst, og at man reelt er tilbage ved udgangspunktet uden implementerbare løsninger.
Retlige implikationer og næste skridt
Retshjælp og fri proces, forankret i retsplejeloven kap 31, understøtter lighed for loven. Når adgang til rådgivning hæmmes af administrative barrierer og manglende dækning, svækkes retssikkerheden og den effektive adgang til domstolsprøvelse, som også udspringer af EMRK art 6. Derfor bør den kommende proces fokusere på brugernes reelle adgang frem for snævre effektiviseringshensyn.
Aktørerne efterlyser et forløb, der faktisk færdiggøres, og hvor anbefalinger omsættes til målbare forbedringer i praksis. En robust reform bør bygge på åbenhed om prioriteringer og tæt inddragelse af dem, der leverer rådgivningen i første led.
For at understøtte borgernes adgang til ret bør arbejdet som minimum prioritere:
- Forenkling af kriterier, dokumentationskrav og formularer.
- Én indgang til vejledning og ansøgning med klar kommunikation.
- Landsdækkende tilgængelighed gennem bæredygtig ressourceallokering.
