Folketinget har vedtaget en ændring af konkursloven med ikrafttræden 1. januar 2026. Ændringen styrker integriteten i bobehandling ved at skærpe habilitetskrav, justere kreditorers stemmeret ved valg af kurator og indføre krav om faste kuratorer i skifteretterne. Loven kan læses på Retsinformation: ændring af konkursloven.
Skærpede habilitetskrav
Inhabilitetsgrundene præciseres og udvides. En advokat kan ikke udpeges som kurator eller rekonstruktør, hvis vedkommende er eller inden for de seneste to år før fristdagen har været nærtstående til skyldner, del af skyldners ledelse eller del af ledelsen hos skyldners nærtstående.
Der foreligger også inhabilitet, hvis advokaten inden for et år før fristdagen i ikke uvæsentligt omfang har rådgivet skyldneren eller i væsentligt omfang har rådgivet skyldners nærtstående. Formålet er uafhængighed i beslutninger til kreditorernes bedste.
Ændret stemmeret ved kuratorvalg
Grundprincippet består: Skifteretten udpeger den kandidat, der opnår størst opbakning blandt stemmeberettigede kreditorer. Reglerne ændrer derimod, hvem der kan stemme, for at forhindre manipulation med konstruerede krav.
Krav tilhørende skyldners nærtstående, vederlag til rekonstruktør, tillidsmand eller likvidator samt krav fra skyldners ledelse eller ansatte giver som udgangspunkt ikke stemmeret. Undtagelser gælder, når LG indtræder, når stemmeretten lovligt overdrages til en landsdækkende organisation eller a-kasse, samt når ansatte eller ledelse kan sandsynliggøre, at der er tale om et sædvanligt lønkrav.
Faste kuratorer i skifteretterne
Skifteretterne forpligtes til at udpege et passende antal faste kuratorer. Ordningen anvendes, når der ikke er stemmeberettigede kreditorer til stede ved behandlingen af konkursbegæringen, medmindre en stemmeberettiget kreditor foreslår en bestemt kurator.
Ordningen formaliserer eksisterende praksis i flere retskredse og forventes at øge forudsigelighed og effektivitet i bobehandlingen.
