Ansættelsesbevisloven fastslår i § 7, at medarbejdere som udgangspunkt frit kan have bibeskæftigelse uden arbejdsgivers samtykke, hvis arbejdet kan forenes med arbejdstidsplanen. Bestemmelsen gennemfører EU-direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår og gør generelle forbud uanvendelige. Undtagelser kan kun ske, hvor konkrete forhold gør bibeskæftigelsen uforenelig, fx af hensyn til sundhed og sikkerhed, forretningshemmeligheder, forvaltningsintegritet eller risiko for interessekonflikter. Enhver begrænsning skal være saglig og bygge på en interesseafvejning.