Klagenævnet forelægger spørgsmål om bæredygtighedskriterier
Klagenævnet for Udbud har sat en sag i bero og forelagt spørgsmål for EU-Domstolen om brugen af bæredygtighed som tildelingskriterium og kontraktkrav i et udbud af sprøjter og kanyler. Udbuddet anvendte tre kriterier: økonomi, kvalitet og bæredygtighed. Under bæredygtighed blev det tillagt positiv vægt, hvis producenten var certificeret efter ISO 14001 eller EMAS, og hvis producenten havde en klimamålsætning godkendt af Science Based Targets initiative. En tilbudsgiver, som ikke fik tildelt flere delaftaler, gør gældende, at kriteriet strider mod udbudslovens § 2 om ligebehandling og gennemsigtighed samt §§ 162-163, fordi kriterierne efter sin karakter vedrører generel egnethed og ikke kontraktens genstand. Ordregiverne anfører derimod, at kriterierne har fornøden tilknytning til leverancen, også når tilbudsgiver er grossist, fordi producentens miljøledelse kan understøtte kontraktopfyldelsen.
Den retlige ramme angår bl.a. udbudsdirektivets artikel 67, som kræver, at tildelingskriterier vedrører kontraktens genstand og sikrer den bedste pris-kvalitet, samt artikel 70 om kontraktvilkår ved gennemførelsen. Nøglen er grænsedragningen mellem udvælgelseskrav, tildelingskriterier og kontraktvilkår – og hvorvidt producentniveauets certificeringer kan anses for at være tilstrækkeligt relateret til den konkrete leverance.
Spørgsmålene til EU-Domstolen
Domstolen anmodes om at afklare, om artikel 67, stk. 2-3, er til hinder for at belønne, at producenten bag de tilbudte produkter er ISO 14001- eller EMAS-certificeret og har en SBTi-valideret klimamålsætning, når tilbudsgiveren er forhandler. Derudover spørges der til rækkevidden af artikel 70 for så vidt angår kontraktkrav om målrettet arbejde med et effektivt miljøstyringssystem, løbende miljøforbedringer og håndtering af miljø- og arbejdsmiljøforhold i produktets livscyklus.
Afgørelsen kan få betydning for, hvornår grønne krav anses for tilstrækkeligt knyttet til kontraktens genstand. Klagenævnet henviser også til CSDDD’s artikel 31 og Kommissionens ønske om at facilitere bæredygtighed i offentlige indkøb, hvilket kan pege mod en bredere fortolkning. Et særskilt spørgsmål om forskellen på krav rettet mod producenten frem for leverandøren forventes behandlet i den efterfølgende kendelse.
Praktiske implikationer
Indtil der foreligger dom, bør ordregivere sikre, at bæredygtighedskriterier er objektivt målbare, proportionale og klart koblet til leverancens egenskaber eller udførelsen. Overvej at dokumentere en konkret årsagssammenhæng mellem producentcertificeringer og kontraktens opfyldelse, anvende ”eller tilsvarende” for at åbne for ækvivalenter og adressere SMV-hensyn.
Tilbudsgivere bør kortlægge leverandørkædens certificeringer, kunne dokumentere ækvivalens, og planlægge, hvordan underleverandører kan levere den krævede miljøstyring under kontrakten. Følg udviklingen tæt, da EU-Domstolens svar vil sætte rammerne for fremtidige grønne tildelingskriterier og kontraktvilkår. Kendelsen kan læses her: Klagenævnets kendelse.
