EU-Domstolen slår fast, at Kommissionen ikke kan erklære en national foranstaltning forenelig med det indre marked uden først at konstatere, at der foreligger statsstøtte efter TEUF art. 107, stk. 1. Afgørelsen præciserer den processuelle rækkefølge i statsstøttesager og indskrænker Kommissionens mulighed for at “springe direkte” til forenelighedsvurderingen.
Baggrund
Nederlandene anmeldte i 2019 et lovudkast om forbud mod kul i elproduktion efter direktiv 2015/1535. Udkastet indeholdt en kompensationsmekanisme for værker, som blev særligt hårdt ramt. Kommissionen indledte ex officio undersøgelse af mulig statsstøtte og loven blev vedtaget med efterfølgende udbetaling af kompensation.
I 2020 vurderede Kommissionen, at det ikke kunne udelukkes, at der forelå statsstøtte, men fandt foranstaltningen forenelig efter TEUF art. 107, stk. 3, uden at tage endelig stilling til støtteelementet. Retten annullerede afgørelsen; Kommissionen appellerede.
Domstolens præmisser
Domstolen afviser Kommissionens synspunkt om, at “støtte” i art. 107, stk. 3, kan forstås bredt. Begrebet henviser til statsstøtte i teknisk forstand, og kvalifikation efter art. 107, stk. 1, er en forudgående betingelse for enhver forenelighedsvurdering. Bestemmelsen i sig selv fastlægger ikke proceduren, men den logiske rækkefølge følger af systematikken.
Henvisningen til forordning 2015/1589 art. 4, stk. 6, om stiltiende godkendelse ved fristoverskridelse ændrer ikke dette; bestemmelsen afhjælper passivitet og giver ikke hjemmel til at afslutte en sag uden kvalifikation som statsstøtte. Ligeledes kan art. 6, stk. 1, om foreløbig undersøgelse ikke danne grundlag for en afslutning uden en klar støtteklassifikation.
Konsekvenser
Fremover må Kommissionen i tvivlssager enten konkludere, at der ikke foreligger statsstøtte, eller træffe udtrykkelig beslutning om, at foranstaltningen er statsstøtte, før forenelighed vurderes. Det kan øge brugen af formelle undersøgelser og påvirke sagsbehandlingstiden.
Medlemsstater kan få incitament til at anerkende støtteelementet tidligt for at fremskynde forløbet, særligt ved klima- og energiindgreb med kompensation. Se dommen i sag C-40/23 P på EU-Domstolens hjemmeside.
