En stor del af danskerne har i dag en fremtidsfuldmagt, men en betydelig andel af fuldmagterne afvises helt eller delvist ved aktivering. Erfaringerne fra praksis peger på, at præcis ordlyd, klare beføjelser og håndtering af habilitet er afgørende for, at fuldmagten kan bruges i den situation, hvor behovet opstår.
Aktivering og gyldighedskrav for fremtidsfuldmagt
En fremtidsfuldmagt får først virkning, når den aktiveres. Det forudsætter, at fuldmagten er korrekt oprettet og registreret, at fuldmagtsgiver ikke længere kan varetage egne forhold, og at dette er lægeligt dokumenteret. Familieretshuset foretager en materiel vurdering af, om betingelserne er opfyldt, herunder om indholdet er tilstrækkeligt klart og lovligt. Læs mere om processen hos Familieretshuset.
Myndighederne kan i visse sager også vurdere fuldmagtsgivers evne på oprettelsestidspunktet, selvom der foreligger notarialbekræftelse og registrering. Notarens medvirken er således ikke en garanti for, at fuldmagten senere kan sættes i kraft.
Hyppige afslag og vejledende praksis
Ifølge oplyste tal bliver cirka 16-20 % af fremtidsfuldmagter, der ønskes aktiveret, helt eller delvist afvist. Det skaber retlig usikkerhed for familier, fordi fejl sjældent kan udbedres, når behovet for fuldmagten allerede er indtruffet.
Praksis peger på tilbagevendende faldgruber, som ofte udløser afslag:
- Tvivl om fuldmagtsgivers mentale evne ved oprettelsen.
- Habilitetskonflikter, herunder selvkontrahering eller aftaler med nærtstående uden værn.
- Uklare eller for brede gavebestemmelser uden rammer for omfang og formål.
- Ugyldige vilkår, fx beføjelser til at give eller modtage arveafkald eller adgang til testamente.
En vejledende afgørelse fra Civilstyrelsen fastslår desuden, at hvis to fuldmagtshavere skal handle i forening, og den ene dør, kan fuldmagten ikke aktiveres uden en udtrykkelig substitutions- eller videreførselsregel. Se afgørelsen på retsinformation.dk.
Drafting: centrale valg og risikohåndtering
Indholdet bør skræddersys til den enkelte: familiemæssige relationer, økonomiske aktiver og forpligtelser samt forventelige behov. Fuldmagten skal afgrænse beføjelser tydeligt, så banker, myndigheder og andre modparter kan handle på et sikkert grundlag.
Overvej nøje repræsentationsformen: Skal fuldmagtshaver kunne handle alene, i forening eller med suppleant, og hvad sker der ved dødsfald eller inhabilitet hos en fuldmagtshaver? Fastlæg også klare gaveregler, habilitetsværn og eventuelle instrukser om personlige forhold, så skønnet ikke bliver for bredt.
Når du udformer beføjelserne, kan følgende hjælpesætning skabe struktur:
- Angiv præcist, hvem der kan handle, og på hvilke områder.
- Definér rammer for gaver og støtte til nærtstående.
- Indsæt regler om inhabilitet og forbud mod selvkontrahering, evt. med uafhængig medunderskriver.
- Etabler supplering, hvis en fuldmagtshaver udtræder, dør eller bliver inhabil.
Lær om regulering af teknologi på kurset om digital forvaltning og AI
Læs mere her →Praktiske råd og løbende vedligeholdelse
Opret fremtidsfuldmagt i tide og revider den ved væsentlige livsændringer. Samstem den med testamente og eventuelle ægtepagter, så dokumenterne ikke modarbejder hinanden. Gem lægelig dokumentation og nøgledokumenter, så aktiveringen kan gennemføres smidigt.
Hold sproget enkelt, men præcist, og undgå åbne formuleringer, der kræver skøn uden rettesnore. Følg myndighedernes vejledninger og praksis, som løbende udvikles, og indhent juridisk rådgivning, hvis der er komplekse familie- eller formueforhold.
