En betydelig andel af fremtidsfuldmagter bliver afvist, når de skal bruges: Familieretshuset har oplyst, at cirka 16–20 % af ansøgninger om aktivering helt eller delvist nægtes. Afslagene rammer ofte i en sårbar situation, hvor fuldmagtens funktion er mest påkrævet. Det understreger behovet for præcis udformning, korrekt oprettelse og dokumentation, så fuldmagten faktisk kan anvendes i praksis.
Aktivering og myndighedskrav
Fremtidsfuldmagten er et frivilligt alternativ til værgemål og bygger på planlægning og tillid. Den oprettes for notaren og registreres, men får først virkning ved aktivering, når fuldmagtsgiver ikke længere kan varetage egne forhold. Aktivering forudsætter gyldig oprettelse, lægelig dokumentation for manglende handleevne og et indhold, der kan administreres uden ulovlige eller uklare vilkår. Vejledning findes hos Familieretshuset på familieretshuset.dk.
Siden 2017 er der oprettet over 600.000 fremtidsfuldmagter, og ordningen er bredt anvendt. Erfaringen viser imidlertid, at formelle krav og ordlyd får afgørende betydning ved aktivering. Myndighederne foretager selvstændige vurderinger af gyldighed, også når en fuldmagt er notarpåtegnet, og kan derfor nægte helt eller delvist at sætte den i kraft.
Typiske nægtelsesgrunde
Afslag skyldes ofte kombinationen af formelle fejl og materielt uforsvarlige eller uigennemsigtige bestemmelser. Flere vejledende afgørelser peger på tilbagevendende faldgruber, som kan undgås ved målrettet udformning.
Følgende forhold går igen i praksis og udløser hyppigt afslag:
- Tvivl om fuldmagtsgivers mentale evne ved oprettelsen, trods notarbekræftelse.
- Habilitetskonflikter, herunder selvkontrahering eller aftaler med nærtstående uden værn.
- Uklare eller for brede gavebestemmelser uden præcist formål og omfang.
- Ugyldige klausuler, fx fuldmagt til arveafkald eller adgang til testamente.
Dertil kommer konstruktioner med to fuldmagtshavere i forening, som kan blokere aktivering ved dødsfald hos den ene, hvis der ikke er indsat klar back-up eller mulighed for at handle alene.
Udformning og risikostyring
En anvendelig fremtidsfuldmagt tager højde for både personlige og økonomiske forhold, arveretlige dispositioner samt fremtidige behov. Der bør indarbejdes klare kompetenceafgrænsninger, dokumentationskrav og habilitetsværn, så fuldmagtshaver kan handle lovligt og effektivt.
Som tommelfingerregel bør fuldmagten adressere følgende punkter med konkrete og afgrænsede formuleringer:
- Familie- og arveforhold, herunder samspil med testamente.
- Økonomiske aktiver, forpligtelser og typiske dispositioner.
- Fuldmagtshaveres rollefordeling, herunder i forening og med suppleanter.
- Rammer for gaver, støtte og almindelig forsørgelse.
Når ordlyden er stram og gennemtænkt, minimeres risikoen for afvisning og for efterfølgende værgemål. Tidlig oprettelse forbedrer også bevisbilledet for evne og intentioner, hvilket letter myndighedernes vurdering ved aktivering.
